Kadetguide til Helldivers 2

Grundtræningen er ganske vist overstået, kadet, men vi har nogle ekstra tips, som kan hjælpe dig på din storslåede mission for at befri galaksen.

Galaksens sidste angrebslinje

Stjernesystemet, der omgiver Superjord, er blevet besat af både kryb og maskiner. Det er din opgave at befri de fjendtlige systemer én planet ad gangen, kadet.

For hver planet skal du påtage dig et stort antal operationer af forskellige risikograder. Efterhånden som du beviser dit værd i mere trivielle kampe, får du lov til at tackle farligere missioner, hvor dit hold vil modtage endnu bedre belønninger. 

Galaksekortet på skibene viser vores militærs fremskridt. Kun ved at befri planeterne og systemerne et ad gangen kan vi gøre os håb om, at sikre hele galaksens frihed.

Sådan vælger du våben og panser

VÅBNET SKABER HELLDIVEREN – VÆLG MED OMHU.

Retfærdighedens våben

Fra lette maskingeværer til troværdige sidevåben, bjæffende shotguns og præcise kamprifler kan dit lager af hårdtslående ildkraft eliminere ethvert kryb, enhver robot og alt det andet, som galaksen kan finde på at sende mod dig.

Superjord dyrker retten til at ytre sig frit i håndhævelsen af retfærdighed. Primærvåben, sidevåben og granater – De har alle deres egne statistikker og særlige egenskaber, så sørg for at bruge det rette udstyr til hver mission.

Selvom du starter med standardudstyret fra Superjord, kan du også købe nye våben fra Acquisition Center med medaljer, som du modtager for at gennemføre operationsmål, eller med Super Credits, som du kan købe fra PlayStation™ Store.

Frihedskæmperens panser

Livet ved galaksens frontlinjer kan være dødbringende, så det er en god idé ikke at stige ombord i din helvedeskapsel, før du har sikret dig, at du har det bedste panser på Superjord. De findes i en række rædselsvækkende typer og tre praktiske kategorier.

Pansers ydeevne er angivet ved tre primære egenskaber: Panserværdi, Hastighed og Udholdenhedsregeneration. Hvert stykke kropspanser har en matchende hjelm, men der er ingen Superjord-direktiver, der forbyder folk at blande dem, så find en kombination, der passer til din personlige præference, når det kommer til at nedkæmpe rumvæsner. 

Nye pansersæt kan købes med krigsobligationer i Acquisition Center, og hvert stykke har en særlig, passiv egenskab, der påvirker din chance for overlevelse og din kampeffektivitet. Vælg med omhu. Det kan betyde forskellen mellem glorværdig sejr og glorværdig død.

Pansertyper

Let panser

Let panser er til Helldivers, der er let på tå og altid gerne vil være et skridt foran fjenden.

Medium panser

Medium panser er til det stræbsomme, der kan lide både det ene og det andet.

Svær panser

Tungt panser er til dem, der kan lide at have fødderne solidt plantet på jorden som demokratiets ubøjelige søjler.

Døden fra oven

Sådan bruger du kampkneb

Superjords flåde er klar til kamp, og forstærkninger og beskydninger rekvireres hurtigt med tryk på mindst tre knapper.

Kampkneb er kronjuvelerne i dit arsenal. Du kan låse op for flere fra dit skibs administrationsterminal med 'Requisitions' (en særlig valuta, der tildeles, når du gennemfører missioner), så du kan få fingrene i endnu stærkere kampkneb på farten. Der er seks kategorier af kampkneb, og nye kampkneb bliver føjet til, som krigen raser videre. 

Kampkneb fra luften
Kampkneb fra rummet
Kampkneb i rygsækken
Support-våben
Kampkneb til forsvar
Kampkneb til fartøjer

Kampkneb fra luften

Masser af fart, masser af larm og masser af sjov. Hver af dem kommer med et fast antal ladninger, som kan bruges hurtigt efter hinanden.

Kampkneb fra rummet

Alt godt kommer til dem, der venter. Du skal godt nok vente længere på dem, men de slår seriøst hårdt.

Kampkneb i rygsækken

Nogle gange kan det godt betale sig at tænke med hovedet i stedet for skydefingeren.

Støttekampkneb

Ja tak. Tungt skyts, der kan nedlægge store fjendegrupper eller en enkelt pansret enhed.

Kampkneb til forsvar

Overlevelse er altafgørende, hvis vi skal vinde det her. Hold fjenderne stangen, og forsvar din position.

Kampkneb til fartøjer

Hvorfor gå, når du kan stampe? Nedkald en eksodragt, og vis din fjende demokratiets sande magt.

Den galaktiske krig

Bedste tips til at sikre sig sejren

Skriv dig disse 10 ting bag øret.

  1. Vær modig, ikke dumdristig. Flammende passion er prisværdig, men det betaler sig at tænke først og udslette bagefter. Har du brug for at genlade dit våben? Trænger dine lagre til at blive fyldt op? Har du alt, du skal bruge? Hvis du er i tvivl, så gå altid ind i kampen bevæbnet til tænderne.
  2. Brug alt, hvad du har, mod dem. Én enkelt Helldiver har aldrig alt, der skal bruges for at nedlægge en hel horde af fjender. Brug luftangreb, støttebeskydning, tunge skyts og forstærkninger til at smadre fjenderne.
  3. Destruér, men undersøg også. Det er ikke alt på planetens overflade, der er kanonføde. Slagmarkerne er fyldt med alt fra ekstra ammunition til ejerløse medaljer og videnskabelige prøver. Få fat i alt, du kan bære, og brug det i krigen.
  4. Knus alle forventninger. Hvis du vil stige på ranglisterne, må du gøre dit yderste. De fleste slagmarker har flere mål (som insektreder, der skal destrueres, eller support-våben, der kan udsendes), og når du gør lidt ekstra, bliver det rigeligt belønnet.
  5. Giv ikke dit udstyr skylden. Hvert våben har forskellige fordele: Ildkraft, rekyl, genladningshastighed og ammunition varierer bredt. Sørg for, at du ved, hvad du gør, inden du affyrer. Våben med en kraftig rekyl er mere effektive, når de affyres fra en liggende position, mens sidevåden skal genlades ofte.
  1. Kast med omtanke. En stærk kastearm kan gøre hele forskellen. Strategisk support lander præcis, hvor du sætter sendere, så smid den da direkte oven på en fjende. Når du kaster en granat, skal du ikke være bange for at vente et sekund eller to, inden du kaster, for at sikre, at den eksploderer direkte i synet på fjenden. Men pas på, du ikke venter alt for længe.
  2. Husk at samle op, når du dør. Bliver du konfronteret med en heltedød, skal du huske at gå tilbage og samle de ting op, som du har tabt. Det gælder ikke kun våben og ammunition. De døde kan heller ikke bære værdifulde videnskabelige prøver tilbage til flåden.
  3. Husk at samle op, når andre dør. Ingen Helldiver bør dø forgæves. Hvis du har ryggen mod muren, og din bedsteven lige har givet sit liv for demokratiet, må det ikke være forgæves. Saml det op, din ven har tabt. Det kan hjælpe dig med at undgå samme skæbne.
  4. Hold sammen. Fortællinger om dine legendariske handlinger vil kun sprede sig ud i galaksen, hvis dine venner er der til at bevidne dem. Gå sammen med andre Helldivers online (eller lad andre slutte sig til dig). Sammen vil I overleve længere, erobre mål og kvæde kvad om hinanden heltegerninger.
  5. Pas på, hvor du peger med den tingest. I kampens hede kan man nemt komme til at skyde på hinanden. Vær opmærksom på alle de våben, der potentielt kan skade de andre Helldivers. Hold dine kammerater væk fra beskydningen, for så kan det være, at de gør det samme for dig.

Brug penge på forsvaret

Krigsobligationer og Super Credits

En hær kræver gysser. Jo flere operationer du gennemfører, desto flere ressourcer samler du til at udvide dit arsenal og få mere udstyr, men der er også andre muligheder.

Krigsobligationer

Bidrag til Superjords retfærdige kampagne mod hendes fjender – og optjen Super Credits, nyt panser, kapper og våben, smarte positurer og mere for dine uselviske gerninger.

Krigsobligationer er serier af niveauopdelte belønninger, der kan optjenes ved at bruge de medaljer, du får for at deltage i missioner, fuldføre personlige ordrer og hjælpe Helldivers-fællesskabet som helhed med at opfylde store ordrer.

Når du har låst op for en krigsobligation*, kan du arbejde dig gennem dens sider i dit eget tempo. Der er ingen udløbsdato, og du kan bidrage medaljer til flere aktive krigsobligationer. Se, det er frihed.

Udforsk blot en brøkdel af de belønninger, der venter dem, som uselvisk investerer deres medaljer i Superjords krigsbestræbelser.

*Premium krigsobligationer kræver Super Credits at låse op.

Super Credits

Super Credits kan støtte din brave kamp for frihed og demokrati.

Kan købes i PlayStation™Store og findes i spillet. Du kan bruge din beholdning i Acquisition Center til at købe flere krigsobligationer eller nye genstande som kapper, panser og våben. 

Hold øje med Acquisition Center, for der kommer jævnligt nyt udstyr fra Superjord.

Tilmeld dig i dag

Tilgængelig i PlayStation Store

Udgaver:

Standard Edition

  • HELLDIVERS™ 2

Super Citizen Edition

  • HELLDIVERS™ 2
  • ‘DP-53 Savior of the Free’-pansersæt.
  • ‘Will of the People’-kappe.
  • ‘MP-98 Knight’-våben.
  • Super Citizen-status.
  • Stratagem Hero Ship-spil.
  • ‘Steeled Veterans’ Premium-obligation.
Platform:
PS5
Udgivelse:
8/2/2024
Udgiver:
Sony Interactive Entertainment Europe
Genrer:
Action
Stemme:
Engelsk, Fransk (Frankrig), Italiensk, Spansk, Tysk
Skærmsprog:
Engelsk, Fransk (Frankrig), Italiensk, Polsk, Portugisisk (Portugal), Russisk, Spansk, Tysk
Download af dette produkt er underlagt PlayStation Network Ydelsesbetingelser og vores Brugeraftale for software samt eventuelle specifikke tillægsbetingelser, der gælder for dette produkt. Hvis du ikke kan acceptere disse betingelser, skal du undlade at downloade produktet. Se Ydelsesbetingelser for at se flere vigtige oplysninger.

Du kan downloade og spille dette indhold på den primære PS5-konsol, som er tilknyttet din konto (gennem indstillingen “Konsoldeling og offlinespil”), og på alle andre PS5-konsoller, når du logger på med den samme konto.

Se Helbredsadvarsler for at få vigtige oplysninger om helbred, før du anvender dette produkt.

Library-programmer ©Sony Interactive Entertainment Inc. Licenseret eksklusivt til Sony Interactive Entertainment Europe. Brugsbetingelser for software er gældende, læs de komplette brugsrettigheder på eu.playstation.com/legal.
*Spillet kræver internetadgang og et betalt PlayStation®Plus-medlemskab (sælges separat). PlayStation Plus-medlemskaber betales automatisk og løbende, indtil det annulleres. Aldersbegrænsninger er gældende. Fulde betingelser: play.st/psplus-usageterms.

©2024 Sony Interactive Entertainment LLC. Udviklet af Arrowhead Game Studios AB. Helldivers er et registreret varemærke, som tilhører Sony Interactive Entertainment LLC og relaterede virksomheder i USA og andre lande.