Eventyrspil med madlavning

Masser af features – masser af sjov

Udforsk de store, fantasifulde verdener på fuld mave, så du er klar til tilberede måltider, der både kan booste dine færdigheder i kamp og skærpe dine sanser og dit forsvar.

Final Fantasy XV

Kronprinsen af kongeriget Lucius hedder Noctis og begiver sig ud på en helt særlig roadtrip. I selskab med tre venner drager han ud i en verden, hvor utrolige videnskabelige vidundere møder en mystisk magi. Det storslåede rollespil har nogle af de flotteste madelementer, som man kan opleve i et computerspil.

  • På turen er det selvfølgelig vigtigt med spisepauser, og undervejs på eventyret lærer din ledsager Ignis nye opskrifter, så han er klar til enhver lejlighed.
  • Med de rigtige ingredienser kan Ignis bikse lækre måltider sammen, for eksempel den tænderløbende Crown City-steg, den varmende Quillhorn-suppe ... og den mistænkelige Mystery Meat-sushi.
  • Alle måltiderne giver midlertidige fordele, der både omfatter ekstra angrebskraft, magiske evner, hitpoint andre styrker og modstandsfærdigheder.
Anbefalede videoer
Trailer for Reclaim Your Throne
Trailer for Moogle Chocobo Carnival

Genshin Impact

Træd ind i fantasyverdenen Teyvat, hvor du kommer til at møde et alsidigt persongalleri med en række stærke fjender. Du begiver dig ud for at finde din forsvundne tvilling – men du kommer ikke langt på tom mave, og når du spiser måltider, får du styrket dit angreb, forsvar og andet.

  • På din vej bør du holde øje med steder at lave mad og gryder – sidstnævnte findes i forskellige udgaver, og som spiller kan du endda lave dine egne.
  • Madlavning fungerer som små minispil, så du skal kæmpe for et lækkert resultat – og hvis du stopper tilberedningen, når indikatoren er orange, kan du ende med et lækkert måltid med maksimalt boost.
  • Jo mere måltider du laver, desto mere effektiv bliver du – og til sidst laver de faktisk sig selv!
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Billeder fra spillet på PS5

Monster Hunter: World

Bliv monsterjæger, og nedlæg alverdens glubske uhyrer i et økosystem, der lever og ånder. Udnyt dine omgivelser for at overtaget mod dine gigantiske fjender – eller slå dig sammen med op til tre venner, så I kan jage, nedlægge og bygge ting i fællesskab. I spillet er det lige så vigtigt have dit grillspid ved hånden som et sværd eller en bue.

  • Som jæger er du ofte i besiddelse af råt kød – men du skal finde dit spid frem, hvis du gerne vil stege det.
  • Hvis du tilbereder kødet, til det er gyldenbrunt, får du en perfekt bøf, der kan gendanne din udholdenhed – det perfekte måltid efter en hård kamp.
  • I kantinen kan du også bestille måltider, som du kan tage med på jagt – her kan kokken både lave retter, der booster din livsenergi, dit angreb, din modstandsdygtighed og andet.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Trailer for Iceborne med afsløring af gameplay

Indiespil med madlavning

Opskrifter med unikke smage

Få fingrene helt ned i råvarerne i spil, hvor mad og drikke spiller en vigtig rolle i historien – og hvor du kan lege med maden uden at få skældud.

Nour: Play With Your Food

Den eksperimenterende kombination af interaktivt madindhold og sej grafik giver dig lige præcis, hvad den lover: at lege med maden og lave kulørt og kulinarisk kaos – uden at du behøver tænkte på at vaske op bagefter.

  • Der er over 20 vignetter med tilberedning af lækre retter – og når de er færdige, kan du kaste med det hele (hvis du altså har lyst).
  • Lyt til det responsive soundtrack, der tilpasser sig dine gastronomiske udfoldelser.
  • Du kan næsten mærke madens teksturer igennem PlayStation 5 DualSense-controllerens haptiske feedback og adaptive aftrækkere.
Anbefalede videoer
Afsløringstrailer til PS5
Trailer til lanceringsdatoen

Venba

Indtag rollen som den indiske mor Venba, der oplever en række udfordringer, efter hun er flyttet til Canada i 1980'erne. Efterhånden som du tilbereder traditionelle retter, føjer du nye brikker til en historie om familie, kærlighed og personlige tab.

  • Hver eneste opskrift er inspireret af Indien og landets kultur, og ofte skal du bruge særligt køkkenudstyr, når du skal lave dem.
  • Det er vigtigt at være lidt på forkant med opskrifterne – ingredienserne skal tilsættes på det helt rigtige tidspunkt, hvis ikke måltidet skal ende med at være uspiseligt.
  • Glæd dig til alle samtalerne og situationerne uden for køkkenet, hvor du kommer tæt på både Venba, hendes familie og deres vanskeligheder.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Trailer til lanceringsdatoen

Coffee Talk Episode 2: Hibiscus & Butterfly

Bliv indehaver af en café i en udgave Seattle, der befinder sig i et alternativt univers, og hvor fantastiske karakterer mødes for at tale om deres problemer over en kop med deres foretrukne drik. Historien påvirkes af, hvad du serverer for din kunder, og hvordan du gør det.

  • Kunderne omfatter både mennesker, elvere, orker og andre væsener, og de har alle sammen deres egen personlige smag ... og ved ikke altid, hvad de skal bestille.
  • Du kan eksperimentere med ingredienser og lave særlige drikke, der kan varme dine kunders hjerte og hjælpe dem med at finde de svar, de leder efter.
  • Som barista kan du også sætte dit personlige aftryk på din mokka (og alle de andre drikkevarer) med "latte art" og imponere kunderne med din kunstneriske kaffeskum. 
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer

Survival-spil med madlavning

Hold dig i live ved at lave mad og spise

Kast dig ud i udfordrende spil, hvor din appetit er til at føle på, og hvor et enkelt måltid kan udgøre forskellen på at stille sin sult og stille træskoene.

Minecraft

Prøv kræfter med spilklassikerens krævende survival mode, hvor du ikke kun skal fremstille våben og rustning for at beskytte dig selv mod de farlige horder. Du skal nemlig også holde øje med dine sultpoint – hvis de kommer ned på nul, vil det nemlig begynde at gå ud over dit helbred.

  • Derfor skal du indsamle mad fra dine omgivelser – for eksempel æbler, kartofler og svampe – som du enten kan spise med det samme (når det er muligt) eller kombinere med hinanden i nærende måltider.
  • Alle madvarerne har deres egen næringsværdi, så det er vigtigt at kende forskelle på en steak og edderkoppeøjne, hvis du gerne vil sætte ekstra sultpoint ind på kontoen.
  • Du kan bruge ildsteder, rygeovne og bål for at tilberede råt kød og grønsager, hvilket samtidig forøger deres næringsværdi og giver dig godbidder, der booster dine tal.
Anbefalede videoer
Opdateringstrailer til Nether
Bedrock Version – Lanceringstrailer

ARK: Survival Ascended

Vågn op på en mystisk ø i en alternativ udgave af survival-klassikeren, der er udviklet med Unreal Engine 5 og udnytter PlayStation 5 til det yderste. På øen skal du starte din egen stamme, tæmme og avle dinosaurer og andre forhistoriske væsener og ikke mindst forhindre, at din mave begynder at knurre.

  • Uanset om du bruger et bål, en gryde eller hjælpemidler, der kunne stamme fra et industrikøkken, er det vigtigt at bruge friske ingredienser – så undgå altid, at kød eller fisk bliver for gammelt.
  • Det kan være okay at spise råt kød i en håndevending – men det gør dig ikke stærk nok til at bygge hytter, fremstille våben og jagte de farlige bæster.
  • Når du tilføjer ingredienser som grøntsager og krydderier, kan du lave måltider som supper, karryretter og chowdere, der hver især booster forskellige egenskaber.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer

The Elder Scrolls V: Skyrim Special Edition

Begiv dig til Skyrim-riget for første gang, eller drag ud på dit næste af mange eventyr i denne Special Edition-udgave af det storslåede, prisvindende og åbne spil, der også giver dig alt DLC-indhold. Livet i spillets verden er selvfølgelig ikke uden udfordringer – og at opretholde en forsyning af måltider er bare én af dem.

  • Din mad kan nemlig mere end at gendanne din livsenergi – de forskellige madvarer har også andre fordele i form af forskellige boosts. Der er mange forskellige ingredienser, men noget råt kød og lidt salt er et godt sted at starte.
  • Det er også vigtigt at finde eller købe (eller stjæle) noget, du kan tilberede din mad med. Hvis du har et hjem i Skyrim, kan du indrette et køkkenområde, så du altid har et sted, hvor du kan lave dine livretter.
  • Du kan selvfølgelig også bruge madlavning til mere bestialske formål – og lave forgiftede æbler, som du kan nedlægge dine mål uden blodsudgydelse eller uønsket opmærksomhed.
Anbefalede videoer
Trailer for lancering af opdatering

Køkkenkaos

Der er vildskab på menuen

Gør dig klar til en hvirvelvind af samarbejdsbaseret køkkenkaos, eller bland monsterudskæringer til dagens ret i disse lettere alternative madlavningsspil.

Overcooked!: All You Can Eat

Tag venner ogfamilie med til markedets mest kaotiske samarbejdsspil, hvor der skal kokkereres. All You Can Eat giver dig alle de hektiske og sjove stunder fra det originale Overcooked! og efterfølgeren samt ekstra indhold med hundredvis af baner fra en række absurde køkkener.

  • I skal samarbejde om at få ekspederet bestillingerne i rette tid, så der skal hakkes og steges i topfart, mens I undviger forhindringer og farer i kampen for at få en ny highscore.
  • Du kan enten spille lokalt eller online og se det hele i den imponerende 4K-grafik – alt det lækre spilindhold har aldrig set bedre ud (altså medmindre du har brændt maden på ...).
  • Prøv de forskellige spiltyper – overlevelse, kampagne og øvelse – og slå hjælpe- og tilgængelighedsfunktioner til, så flest muligt får mulighed for at være med.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Trailer for tilgængelighed og assisteret tilstand

Battle Chef Brigade Deluxe

Spil som Mina og Thrash, der deltager i Battle Chef Brigade-konkurrencen, hvor der er meget på højkant – fantasyspillet er en hybrid af kampe og platformaction fra hack-and-slash-genren og match 3-spil med madlavningstema.

  • Træd ind i Victusias farverige verden med al dens levende grafik og prisvindende stemmeskuespil.
  • Dræb monstre for at indsamle friske ingredienser, og spil et matchspil med ædelsted for at tilberede den lækre mad i de forskellige spiltyper.
  • I denne Deluxe-udgave kan du få ekstra hjælp fra den spilbare figur Ziggy, The Undead Necromancer Chef.
Anbefalede videoer
Animeret trailer

Dungeon Munchies

Kan du slippe ud af den gigantiske dungeon i dette actionrollespil, hvor tilberedning af forskellige kræ er en vigtig del af dine fremskridt? Nøglen til at undslippe i live er at passe på sig selv, få nok at spise og finde den rigtige vej ud.

  • Hvert eneste måltid, du laver af monstrenes forskellige dele, har for specifikke fordele – så det gælder om at bruge dem strategisk, hvis du gerne vil vinde dine kampe.
  • Den underjordiske og komplekse verdens flora og fauna kan også bruges til andet end at spise – du kan nemlig lave nye våben af de forskellige dele af planter og dyr.
  • På din rejse kommer du til at møde alverdens mystiske figurer, lige fra en voodooherre til medlemmer af den såkaldte frugtrevolution. Det lader til, at alle vil have noget fra dig – men hvad skal det koste?
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer