Den officielle PlayStation-guide til God of War

Den nordiske vildmark er et frygtindgydende sted for den uforberedte. Bliv klar til din odyssé ved at lære de basale kampteknikker at kende, udforske myterne bag de legendariske omgivelser og forberede dig på de fjender, du kommer til at møde.

Den officielle PlayStation-guide til God of War

Den nordiske vildmark er et frygtindgydende sted for den uforberedte. Bliv klar til din odyssé ved at lære de basale kampteknikker at kende, udforske myterne bag de legendariske omgivelser og forberede dig på de fjender, du kommer til at møde.

Behersk kampteknikkerne i God of War

Påfør skade

Kampene i God of War er brutale, taktiske og varierede. Nøglen til sejr er at vide, hvordan og hvornår man skal kombinere Kratos' mange forskellige evner. 

  • Dine grundangreb ligger på R1 og R2 – lette og tunge, i den rækkefølge. Kombinér de to på forskellig vis for at udføre ødelæggende kombinationer.
  • Du holder L2 nede for at hæve Leviathans økse, og brug derefter R1 og R2 til at kaste den. R1 kaster øksen i vandret retning – smart, hvis man vil slå benene væk under sine modstandere – mens R2 kaster den i lodret retning for at påføre størst mulig skade.
  • Tryk på trekant, når du har kastet Leviathans økse for at kalde den tilbage til dig. Hvis du fortsætter med at holde L2 nede, vil sigtekornet guide dens returrejse, så du kan overraske dine fjender og slå dem ned.
  • Kratos får et helt nyt sæt nærkampsangreb, når han er tomhændet, hvor de tunge og lette angreb igen er placeret på R1- og R2-knappen.
  • Chokerede fjender er modtagelige over for brutale afslutningsangreb. Hold øje med et R3-ikon over omtågede fjender, og tryk på knappen for at udløse et takedown.
  • Når din spartanske vredesmåler (under dit helbred) lyser, skal du skubbe samtidigt til L3 og R3 for at slippe din spartanske vrede løs – et ødelæggende raserianfald som forvolder stor skade.

Forsvar dig selv

Blokering

Hold L1 nede for at løfte Kratos' Guardian Shield (vogterskjold). Den kan beskytte dig mod skade i et udvalg af situationer, men den er ikke uovervindelig. Hold øje med, om en gul cirkel dukker op omkring et fjendeangreb. Den viser, om det er muligt at blokere angrebet. 

Undvigelse

Hvis cirklen om fjendeangrebet er rødt, kan det ikke blokeres. Tryk én gang på cirkel for at træde til side og undvige et fjendeslag. Ved større angreb kan du hurtigt dobbelttrykkecirkel , mens du holder den venstre pind nede for at rulle væk fra angrebet.

Parering

Tryk på L1 lige inden, du bliver ramt af et blokerbart angreb for at parere med dit vogterskjold og slå fjenden tilbage, så de bliver sårbare over for et brutalt opfølgningsangreb.

Få hjælp fra Atreus

Atreus kan levere hjælp på afstand og være en uvurderlig fordel i de udfordrende kampe. Du skal bare trykke på firkant , så affyrer Atreus en pil fra sin talonbue. Han sigter automatisk efter fjenden, som Kratos kæmper mod, men du kan bede ham om at sigte mod et bestemt mål ved først at sigte med L2.

Jo længere du kommer i historien, desto flere forskellige pile får Atreus adgang til. De besidder hver især nogle unikke egenskaber. Du skal blot trykke på op-retningsknappen for at skifte mellem pilene.

I takt med at drengen bliver mere sikker i kamp, vil han også kunne overmande fjender med nærkampsangreb, så de er sårbare over for opfølgende angreb fra Leviathans økse. Denne evne skal først låses op på færdighedsfanen i pausemenuen.

Kend din fjende

Atreus' bestiarium

Hvis et bestemt væsen skaber problemer for dig, kan Atreus' bestiarium være en uvurderlig kilde til viden. 

Fra pausemenuen skal du gå til Codex-fanen og vælge Bestiary. Det er her, Atreus noterer sig alle de fjender, som I møder på jeres rejse og skriver noter om fjendespecifikke strategier ved gentagne møder.

Fjendeniveauer

Blokerer, undviger og parerer du som en gud? Kæmper du stadig efter at have undersøgt alle de bedste strategier i bestiariet? Måske er du ikke på det rette niveau.

Under hver fjendes helbredsmåler er der et tal, som viser dens niveau. Hvis niveauet er højere end Kratos', kan udfordringen godt være for stor. Udforsk verden, opgradér dit udstyr, og vend tilbage endnu stærkere.

Forstå Kratos' færdigheder

Når du udforsker Midgård (og hinsides), finder du nyt udstyr, som kan forbedre Kratos' grundstatistikker. Når du opgraderer udstyret hos smeden for at opgradere statistikkerne yderligere, vil du have meget lettere ved at håndtere de svære kampe. Sørg for at vælge det rette udstyr og forbedre de rigtige statistikker til situationen.

Oplev bl.a.

Strength (styrke)

Bestemmer Kratos' rå kraft. En højere styrkestatistik giver større skade ved alle standardangreb uden runer.

Runic (rune)

Bestemmer styrken af runefærdighederne. En højere runestatistik giver større elementskade, men øger ikke skaden fra normale angreb.

Defence (forsvar)

Hjælper med at modstå effekten fra angreb og reducerer skaden fra alle slags fjender. 

Luck (held)

Øger chancen for, at yderligere færdigheder fra rustning- og våbenbesværgelser aktiveres i kamp, og øger mængden af XP og Hacksilver du får.

Vitality (livskraft)

Øger Kratos' maks. helbred og modstand over for angreb. Du kan også forstærke Kratos' maks. helbred ved at samle Iðunn-æbler, som man finder i Nornir-kister rundt omkring i verden.

Cooldown

En højere cooldown mindsker ventetiden for, hvornår du kan aktivere runeangreb, hidkaldelser og talismanevner igen. Der bliver løbende låst op for disse evner, når du gør fremskridt på rejsen.

Våben, rustninger og talismaner

Udover din gudeagtige styrke, så skal du også sørge for, at du er klædt ordentligt på til kamp. Det betyder, at du skal samle, fremstille og opgradere din rustning og passe godt på dine våben.

Tilpas dine våben

Den fortryllede Leviathans økse er det første våben af to, som du kommer til at bruge (udover dine bare næver). Den kan opgraderes i løbet af hele din rejse for at tilføje nye kraftfulde angreb og øge elementskade og det fysiske skadesniveau. 

  • Økseopgraderinger: Find det meget sjældne materiale, man kalder Frozen Flame (den frosne flamme). Med dette kan du få smedene Brok og Sindre til permanent at opgradere alle egenskaber hos Leviathans økse – inklusiv udseendet.
  • Pommels (økseknapper): Den nederste del af økseskaftet – også kendt som "pommel" – kan erstattes af et stort udvalg af forskellige varianter, som har hver deres egenskaber og bonusser. Køb dem hos Brok eller Sindre, eller find dem i kister i Midgård.
  • Runer: Der findes to pladser på hovedet af din Leviathans økse, hvor du kan indsætte runer. Runerne finder du i hele Midgård, og de skænker dig særlige elementangreb, som kan bruges ved at holde L1 nede og trykke på enten R1 eller R2.
  • Runeopgraderinger: Alle runer kan opgraderes og derved udvide bevægelsessættet, der er knyttet til den og forbedre egenskaber såsom "Damage" (skade) eller "Stun" (lamslå). 

Kratos' rustning

Arme, bryst og liv

Man kan erstatte, tilpasse og opgradere alle dele af Kratos' rustning, så de passer til Kratos' styrker og din foretrukne spillestil. Saml på dusinvis af dele og flere komplette sæt (som alle kan mikses og matches på tværs), og aflevér de rigtige materialer til dværgene Brok og Sindre for at opgradere dem.

Talismaner

Udover Kratos' rustning kan du også montere en talisman til dit udstyr, som ikke kun bidrager med sine egne fordele til dine hovedegenskaber, men også tilføjer en unik runeevne, som man kan aktivere ved at holde L1 nede og trykke på X-knappen.

Enchantments (besværgelser)

Nogle rustningedele indeholder huller, hvor du kan indsætte runebesværgelser. Disse besværgelser findes i en lang række afskygninger og sjældenheder og udover at forstærke dine hovedegenskaber, tilføjer de også særlige fordele, som man kan aktivere i kamp.  

Power-ups og våben

Selvom det langtfra er lige så omfattende som Kratos' rustning og evner, så har Atreus også en række muligheder og opgraderinger til rådighed. 

  • Rustningesæt: Der er flere forskellige slags rustninger, som man kan samle på sit eventyr. De kan hver især forstærke nogle af Atreus' egenskaber, hvilket er afgørende for, hvor effektiv han er i kamp. 
  • Runer: Atreus' talonbue kan også pyntes med runer. Disse runer tilføjer særlige elementangreb, som slippes løs ved at holde firkant nede.
  • Magiske pile: På din rejse gennem verden vil du opdage nye slags pile, som Atreus kan bruge. De besidder forskellige elementeffekter, som både kan bruges mod fjender og interagere med omgivelserne. Tryk på opretningsknapperne for at skifte mellem de forskellige piletyper.

Udvid dine kræfter

I begyndelsen af God of War lever Kratos et fredeligt liv, fjernt fra en voldelig fortid. Hans rejse gennem Midgård byder på brutale møder og nye trusler, som vækker kræfterne til live igen.

Erfaring og niveauer

Kratos får erfaring af at fuldføre opgaver, besejre fjender og gøre fremskridt i historien – men mængden afhænger af dit held (Luck). Erfaringen kan bruges til at låse op for nye teknikker og opgradere andre.

Evner

Kratos og Atreus har fire komplette bevægelsessæt, som man kan udvide i løbet af eventyret. To får du fra start af, mens de andre to viser sig i løbet af spillet.

Du kan bruge erfaring til at tilføje nye angreb, som du kan kombinere med dine eksisterende, eller du kan udvide dine yndlingsangreb med opfølgninger og nye teknikker. For at få adgang til nogle af disse skal du dog først forstærke dine våben, så husk at bruge dine XP med omtanke.

Leviathans økse

Indeholder to færdighedstræer – et for kamp på afstand og et for nærkamp.

Guardian Shield (vogterskjold)

Indeholder to færdighedstræer – et for skjoldkamp (inklusive alle dine angreb med bare næver) og et for dine spartanske vredesevner.

Talonbue

Indeholder to færdighedstræer – et for magisk kamp (som tilføjer unikke magiske effekter til Atreus' angreb) og et til ekspertkamp.

Runeevner

I løbet af dit eventyr vil du samle på massevis af runer, som forstærker Kratos' og Atreus' våben med særlige angreb og egenskaber. Hver af disse kan opgraderes med XP.

Når du opgraderer runeevnerne, forbedrer du angrebets effektivitet, mens du samtidigt tilpasser dem med yderligere angrebsmuligheder og effekter. 

En verden fyldt med myter og legender

Oplev nogle af de gruopvækkende skabninger, som du vil møde på din farlige rejse. Se forvandlingen fra skitser til digitale tegninger til fuldt animerede figurer i spillet.

Draugr

Levende døde krigere, hvis sjæle var for stærke og stædige til at forlade menneskets rige, spøger i forskruede former, som gør dem langsomme og forudsigelige. Udnyt dette, når du parerer deres træge angreb.

 

Trolde

Det siges, at ikke én trold i Midgård er ens, men hver af disse uhyrlige skabninger har noget tilfælles: Umålelig styrke. Selv vogterskjoldet har svært ved at afvise deres voldsomme hug, så vogt dig for deres angreb, undvig, og angrib straks igen.

Revenants (genfærd)

Afskyelige hekse, vansirede af deres fanatiske dyrkelse af Seiðr-magi – disse væsner er for vævre til at blive ramt af selv det hurtigste hug med Leviathans økse. Brug Atreus' pile til at ryste dem, inden det endelige angreb.

Udgaver:

God of War™

    God of War™ Digital Deluxe Edition

      God of War Comic Book 1

        Platform:
        PS4
        Udgivelse:
        3/10/2019
        Udgiver:
        Sony Interactive Entertainment Europe
        Genrer:
        Action, Oplevelse
        Stemme:
        Engelsk, Fransk (Frankrig), Italiensk, Tysk
        Skærmsprog:
        Engelsk, Fransk (Frankrig), Hollandsk, Italiensk, Tyrkisk, Tysk
        Hvis du vil spille dette spil på PS5, skal dit system muligvis opdateres med den nyeste systemsoftware. Selvom dette spil kan spilles på PS5, mangler der muligvis visse funktioner, som findes på PS4. Se PlayStation.com/bc for nærmere oplysninger.

        Download af dette produkt er underlagt PlayStation Network Ydelsesbetingelser og vores Brugeraftale for software samt eventuelle specifikke tillægsbetingelser, der gælder for dette produkt. Hvis du ikke kan acceptere disse betingelser, skal du undlade at downloade produktet. Se Ydelsesbetingelser for at se flere vigtige oplysninger.

        Engangslicensafgift for at downloade til flere PS4-systemer. Du behøver ikke at logge på PlayStation Network for at bruge dette på din primære PS4, men det er påkrævet ved brug på andre PS4-systemer.

        Se Helbredsadvarsler for at få vigtige oplysninger om helbred, før du anvender dette produkt.

        Library-programmer ©Sony Interactive Entertainment Inc. Licenseret eksklusivt til Sony Interactive Entertainment Europe. Brugsbetingelser for software er gældende, læs de komplette brugsrettigheder på eu.playstation.com/legal.