Vågn op fra din døs, og udforsk en surreel retrotech-verden som Elster, en Replika-tekniker, der leder efter sin forsvundne partner og sine forsvundne drømme. Opdag rædselsvækkende drømme, udfordrende hovedbrud og mareridtsagtige væsener i en intens og melankolsk oplevelse af kosmisk rædsel og psykologisk survival-horror.
SIGNALIS foregår i en dystopisk fremtid, hvor menneskeheden har koloniseret solsystemet, og det totalitære Eusan-regime fastholder deres jerngreb via aggressiv overvågning og propaganda. Menneskeagtige droider kendt som Replikaer, bor blandt befolkningen og fungerer som arbejdere, embedsmænd og Protektorer blandt de borgere, som de er skabt til at ligne.
Historien om SIGNALIS begynder, da en Replika ved navn Elster vågner fra cryostasis i et ødelagt fartøj. Hun er nu strandet på en kold planet og tager afsted på en rejse ud på ukendte dybder.