Silent Hill 2: den ultimative guide til alle slutninger

Bloober Teams remake af det klassiske gyserspil fra Konami byder på otte forskellige slutninger, hvoraf to er helt nye. Få udviklernes tips til, hvordan du oplever dem alle.

Den nye version af Silent Hill 2 fra 2024 byder på otte forskellige slutninger, hvoraf to er helt nye, mens kravene for at låse op for de seks originale slutninger er blevet tilpasset. For at opnå hver enkelt slutning skal du enten bruge en bestemt spillestil eller udføre nogle bestemte handlinger, da selv den mindste beslutning kan få betydning for hvilken slutning, du ender med.  For at gøre det nemmere rejse gennem byen igen og igen har vi samlet en liste over brugbare tips til, hvordan du låser op for de seks forskellige slutninger – inklusive de trofæer, du kan få undervejs.  

Spoiler-advarsel!

Vi har ikke beskrevet præcist, hvad der sker i slutningerne, men navnene på dem og kravene for at udløse dem kan afsløre noget, så vent med at læse videre, til du har gennemført spillet første gang.

Nye spilslutninger

Slutningerne "Leave", "In Water" og "Maria" kan opnås ved første gennemspilning. Forskellige faktorer afgør hvilken en, du får. Det afhænger bl.a. af, hvordan du behandler James, om du kæmper mod eller flygter fra fjender, hvor lang tid du tilbringer sammen med Maria og en række andre specifikke handlinger og valg.

Du skal også huske på, at når du forlader den lange samtale med Mary i gangen på Lakeview Hotel, er slutningen allerede afgjort, og du kan ikke ændre den derfra.

"Leave"-slutning
"In Water"-slutning
"Maria"-slutning

Sådan låser du op for slutningen "Leave"

For at få "Leave"-slutningen og opnå sølvtrofæet "Making Peace", skal du spille konservativt, undgå kampe, passe på James' helbred og have fokus på dit mål: Mary.

Valg

  • Vælg mønten med slangen i møntgåden i Wood Side Apartments. 

  • Vælg en af de uskyldige fanger i galgen i Toluca Prison.

  • Brug det rådne æble i spejlgåden på Lakeview Hotel.

  • Gå gennem døren ved at bruge det rustfarvede æg på Lakeview Hotel.

Interaktioner

  • Lyt til hele samtalen med Mary i gangen til sidst på Lakeview Hotel.

  • Undersøge Marys billede og brev fra tid til anden.

  • Undgå at bruge mere tid sammen med Maria end absolut nødvendigt.

Kampe

  • Stik af fra Pyramid Head under jeres første kamp.

  • Undgå at dræbe fjender, hvis det er muligt.

  • Hold James i topform ved at helbrede ham ofte og hurtigt.

Sådan låser du op for slutningen "In Water"

For at få "In Water"-slutningen, der låser op for sølvtrofæet "Only Way Out", skal du spille aggressivt og dumdristigt. Dræb alt, hvad du kan, tramp på fjenderne, når de ligger ned, og vær ikke bange for at lade James gå rundt og være skadet og forslået i længere perioder.

Valg

  • Vælg mønten med manden i møntgåden i Wood Side Apartments.
  • Vælg en af de uskyldige fanger i galgen i Toluca Prison.
  • Brug det rådne æble i spejlgåden på Lakeview Hotel.
  • Gå gennem døren ved at bruge det rustfarvede æg på Lakeview Hotel.

Interaktioner

  • Læs den anden besked til James på væggen i Neelys bar.

  • Lyt til hele samtalen med Mary i gangen til sidst på Lakeview Hotel.

  • Undersøge Marys billede og brev fra tid til anden.

  • Kigge på Angelas kniv i din inventarliste fra tid til anden. 

  • Undgå at bruge mere tid sammen med Maria end absolut nødvendigt.

Kampe

  • Skad Pyramid Head så meget som muligt under jeres første kamp.

  • Dræb de forsvarsløse monstre i gangene før kampen mod Twin Pyramid Head.

  • Lad James gå rundt med lavt helbred i længere perioder uden at helbrede ham.

  • Dræb så mange fjender som muligt gennem hele spillet.

  • Tramp på døde monstre for at sikre dig, at de ikke vågner op igen.

Sådan låser du op for slutningen "Maria"

Som du nok havde regnet ud, så er "Maria"-slutningen din belønning for at sukke efter Marys mystiske dobbeltgænger, og slutningen udløser sølvtrofæet "Vicious Circle". Tilbring tid sammen med Maria, besøg hende, mens hun er syg, og pas godt på hende.

Valg

  • Vælg mønten med kvinden i møntgåden i Wood Side Apartments.

  • Vælg en af de skyldige fanger i galgen i Toluca Prison.

  • Brug det modne æble i spejlgåden på Lakeview Hotel.

  • Gå gennem døren ved at bruge det skarlagensrøde æg på Lakeview Hotel.

Interaktioner

  • Udforsk den vestlige sid af South Vale sammen med Maria, og undersøg værkstedet, motelrummet og indgangen til Baldwin Mansion sammen.

  • Interagér med de forskellige genstande, der ligger i Heaven's Night.
  • Besøg Maria, efter hun bliver indlagt på hospitalet.
  • Gå tilbage til det rum, hvor du fandt Maria i labyrinten.

Kampe

  • Beskyt Maria i kampe, og sørg for, at hun tager så lidt skade fra monstre som muligt.

Slutninger med Nyt spil+

Slutningerne "Leave", "In Water" og "Maria" kan opnås ved første gennemspilning. Hvis du vælger Nyt spil+, låser du op for fem nye slutninger. Dette inkluderer tre fra det oprindelige spil: "Rebirth", "Dog" og "UFO", samt to helt nye slutninger: "Bliss" og "Stillness". 

I modsætning til de andre slutninger bliver disse ikke afgjort af din spillestil, men kræver i stedet at du udfører bestemte handlinger, som kun er mulige, når du er i Nyt spil+. 

Sådan låser du op for slutningen "Rebirth"

  • Vælg Nyt spil+, når du starter et nyt spil.

  • Find Crimson Ceremony-genstanden på Toluca-kirkegården.

  • Find White Chrism på verandaen foran Baldwin Mansion.

  • Find Obsidian Goblet ved Historical Society.

  • Find Lost Memories-bogen i hittegodsrummet på Lakeview Hotel.

  • Afslut spillet som normalt.

"Rebirth"-slutningen udløser sølvtrofæet "Defy Even Death".

Sådan låser du op for slutningen "Dog"

  • Vælg Nyt spil+, når du starter et nyt spil.

  • Find en del af en ødelagt nøgle i dyrehandlen i det østlige South Vale.

  • Find den anden del af en ødelagt nøgle i baghaven ved et hus på Katz St.

  • Sæt de to dele sammen, og brug nøglen for at åbne observationsrummet på tredje sal i Lakeview Hotel.

"Dog"-slutningen udløser sølvtrofæet "The Goodest Boi".
 

Sådan låser du op for slutningen "UFO"

  • Vælg Nyt spil+, når du starter et nyt spil.

  • Find den blå ædelsten hos guldsmeden i den østlige del af South Vale.

  • Undersøg den blå ædelsten fra Key Items-menuen i din inventarliste på følgende steder:

    - på taget af Saul Street Apartments.

    - på molen i Rosewater Park.

    - på molen nær Lakeview Hotel.

    - i rum 312 på Lakeview Hotel.

    (Den blå ædelsten lyser, når den bliver undersøgt på det rigtige sted.)

"UFO"-slutningen udløser sølvtrofæet "Tinfoil Hat".

Nye remake-slutninger

Ligesom "Rebirth", "Dog" og "UFO" kan de to nye Silent Hill 2-slutninger ("Bliss" og "Stillness") kun opnås med Nyt spil+.

Udviklerne vil gerne have, at du selv opdager disse helt nye slutninger, så dem vil vi ikke gå i detaljer med. Det, vi kan fortælle dig, er, at slutningen "Bliss" sender dig ud på en skattejagt rundt omkring i byen (Nathan Avenue ville være et godt sted at starte ...) og "Stillness" kræver, at du allerede har opnået "In Water"-slutningen i et tidligere spil.