Tchia (PS4 & PS5)
- Tchia (PS5)
- Tchia (PS4)
Du kan klatre, svæve, svømme og sejle rundt på en enorm og smuk halvø, der er inspireret af Ny Kaledonien, i dette fysikbaserede eventyrspil.
Tag Tchia med på et dybfølt eventyr, hvor du møder et alsidigt persongalleri inspireret af kulturerne på Ny Kaledonien. Din rejse indeholder fuldt animerede filmsekvenser på traditionelle sprog, og et originalt orkester-soundtrack blandet med lokale lyde skaber en unik og fascinerende verden.
Undervejs kan du jamme på din trofaste følgesvend, en ukulele, du rent faktisk kan spille på, enten alene eller sammen med andre karakterer. Brug den på vigtige steder i historien med rytmesektioner, eller spil melodier, som du låser op for, der kan udløse særlige begivenheder som at tiltrække dyr eller få det til at regne i den åbne verden.
Hop og svæv gennem en enorm halvø, og brug trick-systemet til at lave seje stunts og dyk.
Din klatreevne lader dig bestige alt i verden uden begrænsninger, selv ethvert fysikbaseret træ. Du kan sejle i din skræddersyede båd på turkise laguner, og dykke ned blandt koralrev og skibsvrag.
Tchias særlige gave lader dig kontrollere alle dyr og objekter, du kan finde. Brug deres unikke bevægelser og færdigheder til at rejse, løse hovedbrud og afdække hemmeligheder.
Flyv rundt som fugl, udforsk havet som fisk, eller grav efter skatte som hund. Der er over 30 spilbare dyr og hundredvis af objekter, du kan finde og prøve!
Du kan pynte på Tchias tøj og båd med hundredvis af pyntegenstande, du låser op for, fra et traditionelt look til noget helt outreret.
Du låser også op for sjove og nyttige redskaber undervejs, f.eks. en lommelygte, en slangebøsse, et kompas, et kamera og meget mere!
Tchias verden er inspireret af Ny Kaledonien, en lillebitte ø i Stillehavet, som Awacebs medstiftere stammer fra.
Inspirationen blev hentet i de overdådige og alsidige lokale landskaber, kulturerne, musikken, sprogene, folkloren og traditionerne, og den var med til at skabe en fiktiv verden og fortælle en historie, som alle kan forstå og nyde.
Opdag flere unikke, innovative oplevelser fra uafhængige udviklere, der er ude nu eller kommer snart til PS4 og PS5.
Indtast din fødselsdato