{NUM}
{OVERLINE}
{TITLE}
{PARAGRAPH}
{FEATURE_ICON}
{FEATURE_TITLE}
{FEATURE_DESC}
Påtag dig rollen som Jan Dolski, en helt almindelig mand, der står over for umulige odds på en fjern planet, hvor han må konfrontere de valg, han traf i fortiden, for at redde sig selv i nutiden. Du bliver nødt til at skabe nye versioner af Jan for at klare de opgaver, du umuligt kan overkomme alene. Du må opbygge forhold til de andre versioner og påvirke deres beslutninger, mens du finder ud af, hvilke valg du er villig til at træffe for at overleve. Derudover skal du også bestyre en bevægelig base, der er fanget i et endeløst kapløb mod den opstigende sols dødbringende stråler. Brug planetens dødelige cyklus til at udvinde de ressourcer, der skal til for at drive basen.
STRANDET, MEN IKKE ALENE
Jan Dolski er en almindelig arbejder, der står over for umulige odds. Efter at være styrtet ned på en fjern planet, er han strandet og alene, tilsyneladende uden håb om redning. Hvis Jan skal overleve, får han brug for flere hjælpende hænder på sin mobile base, men hvordan? Jan improviserer. Han bruger den lokale Rapidium-substans til at skabe alternative versioner af sig selv: THE ALTERS.
Har du nogensinde spekuleret over, hvordan dit liv ville være nu, hvis du havde valgt en anden vej i fortiden? Hvem ville du være? Jan Dolski vil snart få svaret på disse spørgsmål, hvilket gør den knibe, han er havnet i, endnu mere skræmmende. Hver af de alternative versioner har en anden personlighed og baggrund end hans, som er resultatet af en specifik ændring i Jans liv.
Hvis Jan vil hjem, er det ikke nok at komme overens med de andre udgaver, han må også konfrontere afgørende valg, han har truffet i sit liv. De beslutninger, han træffer i den forbindelse, kan lejlighedsvis bringe andres liv i fare. Spørgsmålet er, om du er klar til at forholde dig til konsekvenserne af de valg?
ET KAPLØB MED TIDEN
Den planet, Jan er landet på, drejer langsomt overfladen mod en enorm sol. Det betyder, at strålingsniveauet hurtigt kan blive dødbringende. Det er et kapløb med døden at overleve på den skånselsløse planet, så Jans base må konstant forblive i bevægelse. Det er naturligvis langt lettere sagt end gjort. Planeten er overordentligt ugæstfri og fyldt med mange svære forhindringer, som vores Jan må overvinde.
Du får brug for mad, brændstof og andre dyrebare ressourcer for at krydse det golde landskab. Heldigvis kan din base udvinde dem fra planetens overflade. Det eneste problem er, at det kan være udfordrende at finde de nødvendige ressourcer ... og tiden er ved at rinde ud.
Indtast din fødselsdato