{NUM}
{OVERLINE}
{TITLE}
{PARAGRAPH}
{FEATURE_ICON}
{FEATURE_TITLE}
{FEATURE_DESC}
Juridisk info
SOFTWARELICENSAFTALE FOR PLAYSTATION®4-SYSTEMET (Version 2.2)
LÆS VENLIGST DENNE SOFTWARELICENSAFTALE FOR PLAYSTATION®4-SYSTEMET GRUNDIGT IGENNEM FOR AT FORSTÅ DINE RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER.
DENNE AFTALE ER MELLEM DIG OG SONY INTERACTIVE ENTERTAINMENT INC. ("SIE Inc"). ADGANG TIL ELLER BRUG AF SYSTEMSOFTWAREN I SIE Inc's PlayStation®4-UNDERHOLDNINGSSYSTEM ("PS4™") ER UDTRYKKELIGT UNDERLAGT ACCEPT AF BETINGELSERNE I DENNE AFTALE. VED AT BRUGE DIN PS4 ANGIVER DU, AT DU KAN INDGÅ EN KONTRAKT I HENHOLD TIL LOVENE I DIN RETSKREDS, OG DU INDVILGER I AT VÆRE BUNDET AF BETINGELSERNE I DENNE AFTALE.
Du accepterer denne aftale på dine egne vegne og på vegne af andre, der har adgang til eller bruger: (i) dit PS4-system eller (ii) din PS4-konto eller din konto på PlayStation™Network (“Konto”) associeret med dette PS4-system. Du er ansvarlig for andres brug af dit PS4-system og for, at de efterlever betingelserne i denne aftale.
SIE Inc forbeholder sig retten til fra tid til anden, med eller uden varsel, at ændre i betingelserne i denne aftale. Den seneste version af denne aftale erstatter alle tidligere versioner.
Denne aftale gælder for systemsoftware, firmware, internetbrowser-software og anden app-software, der er inkluderet i PS4, og eventuelle patches, opdateringer, opgraderinger eller nye versioner af systemsoftware, firmware, internetbrowser-software eller anden app-software, der leveres til eller gøres tilgængelig for din PS4 via en SIE Inc- eller Sony-tjeneste eller onlinenetværk, PlayStation™Network, SIE Inc-webside eller PS4-spilmedier. Al software og firmware beskrevet i denne aftale bliver samlet refereret til som "systemsoftware".
Hvis du er i Nord- Syd- eller Mellemamerika er alle spil og al software til PS4-systemet licenseret til dig, men ikke solgt, under betingelserne i licensaftalen for softwareproduktet, som du finder her for SIE IncA http://us.playstation.com/softwarelicense.
;
BEMÆRK: HVIS DU BOR I USA ELLER I ET LAND I NORD-, CENTRAL- ELLER SYDAMERIKA, INDEHOLDER DENNE AFTALE EN BETINGELSE OM TVUNGEN INDIVIDUEL MÆGLING OG FRALÆGGELSE AF CLASS ACTION-RETTIGHEDER I AFSNIT 9, SOM PÅVIRKER DINE RETTIGHEDER UNDER DENNE AFTALE OG I FORHOLD TIL ALLE "UOVERENSSTEMMELSER" (SOM DEFINERET I AFSNIT 9) MELLEM DIG OG EN "SONY-ENTITET" (SOM DEFINERET I AFSNIT 9). DU HAR RET TIL AT FRAVÆLGE TVUNGEN MÆGLING ELLER OG FRALÆGGELSE AF CLASS ACTION-RETTIGHEDER SOM BESKREVET I AFSNIT 9.
1. LICENSBEVILLING
I henhold til betingelserne i denne aftale bevilger SIE Inc dig en ikke-eksklusiv, ikke-kommerciel ret til at bruge systemsoftwaren udelukkende på din PS4. Dine rettigheder til at bruge tidligere versioner af systemsoftwaren i forhold til den aktuelle version ophører, så snart du kan modtage eller har den nyeste version af systemsoftwaren installeret på din PS4.
Visse licensbetingelser for SIE Inc-licenseret tredjepartssoftware eller -tjenester kan kræve, at SIE Inc forsyner dig med meddelelser og licensbetingelser for denne tredjepartssoftware eller -tjeneste. Disse meddelelser og licensbetingelser er tilgængelige for dig på https://doc.dl.playstation.net/doc/ps4-oss/ eller en anden placering, SIE Inc vurderer som passende.
Alle rettigheder til at bruge systemsoftwaren bevilges kun i form af licens, og du modtager ingen ejerskabsrettigheder eller interesser i systemsoftwaren. SIE Inc og deres licenshavere bibeholder alle intellektuelle ejendomsrettigheder til systemsoftwaren. Al brug af eller adgang til systemsoftwaren er underlagt denne aftales betingelser og gældende lovgivning for intellektuelle ejendomsrettigheder. Bortset fra, hvor denne aftale udtrykkeligt bevilger dem, bibeholder SIE Inc og deres licenshavere alle rettigheder til systemsoftwaren.
2. BEGRÆNSNINGER
Du må ikke lease, udleje, sublicensere, udgive, modificere, patche, tilpasse eller oversætte systemsoftwaren. Du må ikke foretage reverse engineering af, dekompilere eller adskille systemsoftwaren, udvikle afledte produkter eller forsøge at lave systemsoftware-kildekode ud fra dens objektkode. Du må ikke (i) bruge nogen former for uautoriseret, ulovlig, falsk eller modificeret hardware eller software sammen med systemsoftwaren; (ii) bruge redskaber for at omgå, deaktivere eller undgå PS4-kryptering, -sikkerhed eller -bekræftelsesmekanismer; (iii) geninstallere tidligere versioner af systemsoftwaren ("downgrading"); (iv) overtræde love, regulativer eller vedtægter eller rettigheder for SIE Inc eller tredjeparter i forbindelse med din adgang til eller brug af systemsoftwaren; (v) bruge hardware eller software for at få systemsoftwaren til at acceptere eller bruge uautoriseret, ulovlig eller piratkopieret software eller hardware; (vi) tilegne dig systemsoftware på andre måder end via SIE Inc's autoriserede distributionsmetoder; eller (vii) udnytte systemsoftware på andre måder end til brug sammen med din PS4 i henhold til den tilknyttede dokumentation og sammen med godkendt software, deriblandt brugen af systemsoftwaren til at designe, udvikle, opdatere eller distribuere ikke-godkendt software eller hardware til brug sammen med dit PS4-system.
Disse begrænsninger skal forstås som gældende i den videst mulige udstrækning, der tillades af lovgivningen i din retskreds.
3. TJENESTER OG OPDATERINGER; TREDJEPARTSAFTALER OG INDHOLD
SIE Inc kan levere visse opdateringer, opgraderinger eller tjenester til dig i forbindelse med systemsoftwaren. Visse opdateringer, opgraderinger eller tjenester kan leveres automatisk uden varsel til dig, når du logger ind på PlayStation™Network, og andre kan blive gjort tilgængelige for dig via SIE Inc's webside eller gennem godkendte kanaler. Du indvilger i, at SIE Inc kan levere disse automatiske opdateringer, opgraderinger og tjenester til dig. Tjenester kan inkludere den seneste opdatering af eller download til en ny udgivelse af systemsoftwaren, der indeholder sikkerheds-patches, ny teknologi eller reviderede indstillinger og funktioner, der kan forhindre adgang til ikke-godkendt eller piratkopieret indhold, eller forhindre brug af ikke-godkendt hardware eller software sammen med dit PS4-system. Disse opdateringer, opgraderinger og tjenester kan påvirke dit PS4-systems funktionalitet, og SIE Inc er ikke ansvarlig for effekter eller skader, der forårsages af installationsprocessen.
Du skal installere eller have installeret den nyeste version af systemsoftwaren så snart som muligt. Visse opdateringer, opgraderinger og tjenester kan ændre dine nuværende indstillinger, forårsage tab af data eller indhold eller forårsage tab af funktionalitet. SIE Inc anbefaler, at du med jævne mellemrum sikkerhedskopierer alle de data, du kan.
Tredjeparter kan gøre andre tjenester og indhold tilgængelige for dig, og de kan kræve, at du accepterer deres separate betingelser, vilkår og fortrolighedspolitik. Systemsoftwaren kan henvise til, vise, eller give dig links til websider eller indhold, som bliver drevet og vedligeholdt uafhængigt af tredjeparter ("indhold og link fra tredjeparter").
SIE Inc og deres tilknyttede selskaber kontrollerer eller styrer ikke indhold og links fra tredjeparter, og SIE Inc og deres tilknyttede selskaber overvåger, godkender, anbefaler eller sponsorerer ikke indhold og links fra tredjeparter. Din brug af indhold og links fra tredjeparter er udelukkende på egen risiko, og du påtager dig det fulde ansvar for alle konsekvenser, der måtte opstå som følge af din brug af disse.
Se venligst i din PS4-dokumentation for at få oplysninger om muligheder for kontrol af adgang til links og indhold fra tredjeparter via Forældrestyring i PS4 eller PlayStation™Network.
4. INDSAMLING AF OPLYSNINGER / GODKENDELSE
SIE Inc vil indsamle oplysninger om din hardware og software for at kunne levere produkter og tjenester til dig. Disse oplysninger kan bruges til systemovervågning/diagnostik, markedsføringsformål, at spore brugeradfærd anonymt, autentifikation, kopibeskyttelse og andre formål. SIE Inc vil også kende din konsols unikke ID samt din konsols IP-adresse, som automatisk bliver tildelt til dit PS4-system af din internetudbyder, når du opretter forbindelse til internettet fra dit PS4-system. Når du logger ind på din konto fra dit PS4-system, kan vi muligvis koble disse oplysninger til din konto og andre oplysninger, der er forbundet til din konto.
Dette PS4-system lader brugere optage, dele og streame spilsessioner, som kan inkludere din stemmechat eller tekstkommunikation med andre spillere. Se venligst Brugerguide og fortrolighedspolitik for PS4 for din region for at få flere oplysninger om, hvordan disse oplysninger vil blive brugt, og hvem du skal kontakte med spørgsmål. Du afgiver hermed alle rettigheder til eller forventninger om fortrolighed, tavshedspligt eller offentliggørelse af oplysninger fra dit spil eller fra din kommunikation via dit PS4-system med undtagelse af beskrivelsen i Brugerguiden og fortrolighedspolitkken for din region.
5. INTERNETFUNKTIONER
Brug af systemsoftware-funktioner, der kræver adgang til en internetforbindelse ("internetfunktioner") kan kræve, at du har trådløs adgang fra en trådløs tredjepartsudbyder og/eller mobilnetværksudbyder ("internetudbyder"). Visse funktioner kræver, at du er logget ind på PlayStation™Network. Internetadgang er muligvis IKKE tilgængelig på din placering, gratis eller fri for afbrydelser eller frakoblinger. Hvis du vil have internetudbyder-tjenester til din PS4, skal du indgå en aftale med en internetudbyder vedrørende disse tjenester. Du påtager dig ansvaret for alle afgifter i forbindelse med adgang til eller brug af internettet.
Visse internetfunktioner kan være afhængige af internetforbindelsen og er ikke under SIE Inc's kontrol. Browsing af websider, afspilning af programmer eller download af programmer eller data kan resultere i virusser, tab eller beskadigelse af data eller andre problemer, og du påtager dig alt ansvar for konsekvenser, der måtte op stå som følge af, at du udfører disse aktiviteter på din PS4.
6. FRALÆGGELSE AF GARANTI OG BEGRÆNSNING AF ANSVAR
Systemsoftwaren leveres, "SOM DEN ER", uden nogen udtrykkelige eller underforståede garantier. SIE Inc, deres tilknyttede selskaber og licenshavere fralægger sig udtrykkeligt alle underforståede garantier for salgbarhed, egnethed til et særligt formål og ikke-krænkelse af rettigheder.
SIE Inc, DERES TILKNYTTEDE SELSKABER OG LICENSHAVERE KAN UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER HOLDES ANSVARLIGE FOR TAB AF DATA, TAB AF INDTÆGT ELLER ANDRE FORMER FOR TAB ELLER SKADER, UANSET OM DE ER DIREKTE, INDIREKTE, TILFÆLDIGE, SÆRLIGE ELLER AFLEDTE, OG UANSET HVORDAN DE MÅTTE VÆRE OPSTÅET I FORBINDELSE MED ADGANG TIL ELLER BRUG AF SYSTEMSOFTWAREN. SÅ LÆNGE DENNE REGEL KAN HÅNDHÆVES I DIN RETSKREDS, VIL DE FOREGÅENDE BEGRÆNSNINGER, UDELUKKELSER OG FRALÆGGELSER GÆLDE I DEN VIDESTE UDSTRÆKNING TILLADT AF LOVEN, OGSÅ SELVOM RETSMIDLER IKKE MÅTTE LEVE OP TIL DERES FORMÅL.
HVIS DU BOR I JAPAN ELLER ET LAND/OMRÅDE I ØSTASIEN ELLER SYDØSTASIEN, OG I DET TILFÆLDE AT SIE Inc, DETS TILKNYTTEDE SELSKABER OG LICENSHAVERE HOLDES ANSVARLIGE FOR, UANSET OM HÆFTELSEN ER ENHVER FORM FOR TAB AF DATA, TAB AF INDTÆGT, ELLER ANDRE FORMER FOR TAB ELLER SKADER, UANSET OM DE ER DIREKTE, INDIREKTE, TILFÆLDIGE, SÆRLIGE ELLER AFLEDTE, OG UANSET HVORDAN DET MÅTTE VÆRE OPSTÅET I FORBINDELSE MED ADGANG TIL ELLER BRUG AF SYSTEMSOFTWAREN, UAGTET NOGEN ANDEN REGEL I DENNE AFTALE, VIL DERES HÆFTELSE VÆRE BEGRÆNSET TIL DIREKTE SKADER, SOM DU LIDER UNDER, OP TIL DET FAKTISKE BELØB, SOM DU HAR BETALT FOR PS4, MEDMINDRE SIE Inc, DETS TILKNYTTEDE SELSKABER OG LICENSHAVERE HAR UDVIST FORSÆTLIGT ELLER MARKANT UAGTSOMHED. SÅ LÆNGE DENNE REGEL KAN HÅNDHÆVES I DIN RETSKREDS, VIL DE FOREGÅENDE BEGRÆNSNINGER, UDELUKKELSER OG FRALÆGGELSER GÆLDE I DEN VIDESTE UDSTRÆKNING TILLADT AF LOVEN, OGSÅ SELVOM RETSMIDLER IKKE MÅTTE LEVE OP TIL DERES FORMÅL.
7. OVERTRÆDELSE AF AFTALE; RETTIGHEDERS OPHØR OG SIE Inc'S RETSMIDLER
Hvis SIE Inc vurderer, at du har overtrådt denne aftales betingelser, kan SIE Inc træffe forholdsregler for at beskytte deres interesser, såsom deaktivering af adgang til eller brug af systemsoftwaren, afbrydelse af din adgang til PlayStation™Network, nægtelse af garantier, reparationer eller andre tjenester til din PS4, implementering af opgraderinger eller enheder beregnet på afbryde uautoriseret brug, eller vælge at anvende andre retsmidler, der måtte være nødvendige for at forhindre modificering eller ikke-tilladt brug af systemsoftwaren.
SIE Inc, deres tilknyttede selskaber og licenshavere forbeholder sig retten til at søge retlig hjælp i tilfælde af en overtrædelse af denne aftale. SIE Inc kan deltage i regeringsbaserede eller private retssager eller undersøgelser i forhold til din brug af systemsoftwaren.
8. EKSPORTKONTROL OG OVERHOLDELSE AF LOVGIVNING
Systemsoftwaren kan indeholde teknologi, der er underlagt visse begrænsninger af lovgivninger og reglementer for eksportkontrol. Som sådan må dit PS4-system ikke eksporteres eller gen-eksporteres til personer og entiteter, der overtræder disse lovgivninger og reglementer. Du skal overholde disse love, når du anvender systemsoftwaren.
9. TVUNGEN INDIVIDUEL MÆGLING FOR VISSE BORGERE
Følgende betingelser i dette Afsnit 9 gælder, i lovens videste udstrækning, kun, hvis du bor i USA eller et land i Nord-, Central- eller Sydamerika.
Begrebet "uoverensstemmelse" dækker over alle uoverensstemmelser, krav eller kontroverser mellem dig og SIE Inc, Sony Interactive Entertainment LLC, alle deres nuværende eller tidligere tilknyttede selskaber eller forudgående eller efterfølgende entiteter til nogen af de førnævnte, inklusive Sony Computer Entertainment Inc., Sony Computer Entertainment America LLC og Sony Interactive Entertainment America LLC ("Sony-entitet") i forhold til brug af systemsoftwaren, hvad enten de er opstået i forhold til aftalen, vedtægter, reglementer, bestemmelser, erstatningslov (deriblandt svindel, falsk markedsføring, brudte løfter eller forsømmelighed) eller andre juridiske eller rimelige teorier, og omfatter gyldighed, mulighed for håndhævelse og skala for dette Afsnit 9 (undtagen muligheden for håndhævelse af paragraffen for fralæggelse af class action-rettigheder herunder). "Uoverensstemmelse" har den bredest tænkelige betydning, hvor den kan håndhæves.
Hvis du har en uoverensstemmelse med en Sony-entitet eller en Sony-entitets tjenestemænd, direktører, ansatte eller agenter ("Sony-underentitet"), som ikke kan løses via påkrævet forhandling som beskrevet yderligere herunder, ud over de sager, der er beskrevet i Udelukkelse fra mægling-klausulen, kan du og Sony-underentiteten kun søge at løse uoverensstemmelsen gennem mægling i henhold til Afsnit 9's betingelser, og I må ikke føre retlig proces. Mægling betyder, at uoverensstemmelsen vil blive løst af en neutral mægler i stedet for i retten af en dommer eller en jury.
DU OG SONY-ENTITETERNE ACCEPTERER, AT ALLE KRAV FREMSAT AF DIG ELLER EN SONY-ENTITET I RETTEN FOR MINDRE KRAV IKKE ER UNDERLAGT MÆGLINGSBETINGELSERNE I DETTE Afsnit 9.
HVIS DU IKKE ØNSKER AT VÆRE BUNDET AF TVUNGEN MÆGLING OG FRALÆGGELSE AF CLASS ACTION-RETTIGHEDER I DETTE AFSNIT 9, SKAL DU UNDERRETTE SIE Inc SKRIFTLIGT INDEN FOR 30 DAGE EFTER, AT DU HAR ACCEPTERET DENNE AFTALE. DIN SKRIFTLIGE MEDDELELSE SKAL SENDES TIL SONY INTERACTIVE ENTERTAINMENT INC. CARE OF SONY INTERACTIVE ENTERTAINMENT LLC, 2207 BRIDGEPOINTE PARKWAY SAN MATEO, CA 94404, ATTN: LEGAL DEPARTMENT – WAIVER OG SKAL INKLUDERE: (1) DIT NAVN, (2) DIN ADRESSE (3) DIT LOG IND-ID, HVIS DU HAR ÉT, OG (4) EN KLAR ERKLÆRING OM, AT DU IKKE ØNSKER AT LØSE NOGEN UOVERENSSTEMMELSER MED EN SONY-ENTITET VIA MÆGLING.
HVIS DU HAR EN UOVERENSSTEMMELSE MED EN SONY-UNDERENTITET, SKAL DU SENDE EN SKRIFTLIG MEDDELELSE TIL SONY INTERACTIVE ENTERTAINMENT INC. CARE OF SONY INTERACTIVE ENTERTAINMENT LLC, 2207 BRIDGEPOINTE PARKWAY SAN MATEO, CA 94404 ATTN: LEGAL DEPARTMENT - DISPUTE RESOLUTION FOR AT GIVE SONY-UNDERENTITETEN MULIGHED FOR AT LØSE UOVERENSSTEMMELSEN UFORMELT GENNEM FORHANDLING.
Du indvilger i at forhandle om en løsning af uoverensstemmelsen i god tro i mindst 60 efter, at du har underrettet om uoverensstemmelsen. Hvis Sony-underentiteten ikke løser uoverensstemmelsen inden for 60 dage efter modtagelse af meddelelsen om uoverensstemmelsen, kan du og Sony-underentiteten indgå i en mægling i henhold til betingelserne i dette Afsnit 9.
ALLE FORSØG PÅ AT LØSE UOVERENSSTEMMELSEN, UANSET OM DET ER GENNEM MÆGLING ELLER I RETTEN, VIL UDELUKKENDE BLIVE FORETAGET PÅ INDIVIDUEL BASIS OG IKKE PÅ CLASS ACTION-BASIS, PÅ REPRÆSENTATIV BASIS, SOM NAVNGIVET ELLER UNAVNGIVET MEDLEM AF EN KLASSE, ELLER MED KONSOLIDERET, REPRÆSENTATIV ELLER PRIVAT ADVOKATBISTAND, MEDMINDRE BÅDE DU OG SONY-UNDERENTITETEN SPECIFIKT BLIVER ENIGE OM AT GØRE DETTE EFTER MÆGLINGENS BEGYNDELSE.
Hvis du eller Sony-underentiteten vælger at løse jeres uoverensstemmelse gennem mægling, kan den part, der har igangsat mæglingsproceduren, starte den hos American Arbitration Association ("AAA"), www.adr.org, or JAMS www.jamsadr.com. Dette Afsnit 9's betingelser dækker, hvis de er i strid med reglerne for den mæglingsorganisation, parterne vælger.
The Federal Arbitration Act ("FAA") dækker mægling af alle uoverensstemmelser, der involveret handel mellem stater. Men gældende føderal eller statslig lovgivning vil muligvis også gælde for uoverensstemmelsens kerne. For krav på mindre end 75.000 dollar gælder AAA's Supplementary Procedures for Consumer-Related Disputes ("Supplementary Procedures"), deriblandt skemaet for mæglingsafgifter som beskrevet i Afsnit C-8 af Supplementary Procedures, og for krav på over 75.000 dollar gælder AAA's Commercial Arbitration Rules, og relevante skemaer for afgifter for retssager, der er ikke er class action-baserede, kan også gælde.
AAA-reglerne kan læses på www.adr.org, eller du kan ringe til 1-800-778-7879. Hvis dine krav ydermere ikke overstiger 75.000 dollar, og du har underrettet og i god tro forhandlet med Sony-underentiteten som beskrevet over, og mægleren vurderer, at du er den sejrende part i mæglingen, vil du kunne få dækket advokatomkostninger inden for et rimeligt omfang som vurderet af mægleren, ud over eventuel ret til at få dækket samme under den styrende statslige eller føderale lovgivning, Sony-underentiteten og du er underlagt.
Mægleren vil underrette skriftligt om sin kendelse, men behøver ikke at levere årsager hertil, medmindre en af parterne anmoder om det. Mæglerens kendelse vil være bindende og endelig, bortset fra eventuelle appelrettigheder, som måtte være mulige under FAA, og den kan bruges ved alle domstole inden for den retskreds, der dækker parterne i forhold til håndhævelse.
Du eller Sony-underentiteten kan igangsætte mægling i enten San Mateo County i Californien eller i det land, du bor i. Hvis du vælger det land, du bor i, kan Sony-underentiteten overføre mæglingen til San Mateo County, hvis vedkommende indvilger i at betale eventuelle ekstra afgifter eller omkostninger, der måtte blive pålagt dig som følge af det ændrede sted, som vurderet af mægleren.
Hvis nogen paragraffer i dette Afsnit 9 (ud over paragraffen for fralæggelse af class action-rettigheder herover) er ulovlige eller ikke kan håndhæves, vil den pågældende paragraf blive adskilt fra dette Afsnit 9, og den resterende del af Afsnit 9 vil fortsat have fuld virkning. Hvis paragraffen om fralæggelse af class action-rettigheder kendes ulovlig eller ikke kan håndhæves, vil hele dette Afsnit 9 ikke kunne håndhæves, og uoverensstemmelsen vil blive løst ved en domstol.
Dette Afsnit 9 overlever denne aftales ophør.
10. GÆLDENDE LOVGIVNING OG PLACERING
Hvis du bor i Japan eller et land/område i Østasien eller Sydøstasien, er denne aftale styret af, opbygget efter og fortolket ud fra Japans lovgivning, bortset fra dens regler om lovmæssige konflikter. Alle krav, der måtte opstå under eller i forhold til denne aftale, kan kun indsendes til Tokyo District Court i Tokyo i Japan.
;Hvis du bor i Europa, Afrika, Australien og Oceanien, Mellemøsten, Indien eller Den Russiske Føderation, er denne aftale styret af, opbygget efter og fortolket ud fra engelsk lovgivning, bortset fra dens regler om lovmæssige konflikter.
Hvis bor et andet sted, er denne aftale styret af, opbygget efter og fortolket i henhold til staten Californiens lovgivning, bortset fra dens regler om lovmæssige konflikter. Hvis du bor i USA, skal alle uoverensstemmelser, der ikke er underlagt mægling, og som ikke søges afgjort ved retten for mindre krav, løses ved en domstol med dækkende jurisdiktion i enten Superior Court for the state of California i San Mateo County eller i United States District Court for the Northern District of California.
11. GENERELLE JURIDISKE BETINGELSER
Du er bundet af den nyeste version af denne aftale. SIE Inc kan når som helst modificere betingelserne i denne aftale. Hvis du vil have adgang til en printbar og opdateret version af denne aftale, skal du gå til https://www.playstation.com/legal/ps4-system-software-license-agreement/ Åbn venligst denne webadresse fra tid til anden for at se ændringer af denne aftale. Din fortsatte brug af systemsoftwaren vil angive din accept af den nyeste version af denne aftale.
Hvis nogen regler i denne aftale kendes ugyldige, ulovlige eller ikke kan håndhæves, vil gyldigheden, lovligheden og håndhævelsen af de resterende regler i denne aftale ikke blive påvirket eller på nogen måde begrænset. Du accepterer, at din overtrædelse af denne aftale kan forårsage uoprettelig skade for SIE Inc, og at økonomisk kompensation ikke udgør tilstrækkelig erstatning, og at SIE Inc har ret til passende kompensation ud over alle andre retsmidler, de måtte have i forhold til lovgivningen.
Denne aftale udgør hele aftalen mellem dig og SIE Inc i forhold til systemsoftwaren og træder i stedet for alle tidligere eller hidtidige forståelser vedrørende emnematerialet. Ingen manglende eller forsinket håndhævelse af nogen af rettighederne i forhold til denne aftale vil fungere som en fralæggelse af denne rettighed. SIE Inc kan tildele alle deres rettigheder i denne aftale, deriblandt retten til at håndhæve denne aftales betingelser, til alle SIE Inc-partnere.
Indtast din fødselsdato