30 years of play

Tag med på en rejse gennem PlayStation®-historien og de konsoller og spil, der gjorde os til dem, vi er i dag. 

Japansk udgivelse

4. marts 2000

Nordamerikansk udgivelse

26 . oktober 2000

Europæisk udgivelse

24. november 2000

PlayStation® 2-generationen indebar store fremskridt inden for hjemmekonsolspil med augmented reality, onlinespil med flere spillere og store spil på dvd-diske.

Live In Your World, Play In Ours

PS2 er en af de bedst sælgende videospilkonsoller nogensinde, med over

160.000.000

konsoller solgt på verdensplan siden 2000.

Den store PlayStation 2-afsløring

En hel ny måde at spille på

Med banebrydende spil, dvd-afspilning, onlinefunktionalitet og bagudkompatibilitet med de originale PlayStation-diske var PS2-konsollen en uimodståelig pakke ved lanceringen og i hele dens levetid.

The Emotion Engine

PS2-konsollens CPU blev døbt Emotion Engine på grund af dens evne til at generere realistiske billeder for den tid og bestod af otte separate enheder, hver med en specifik funktion.

DVD-tidsalderen

I 2000 var dvd'en den mest eftertragtede måde at se film på derhjemme. Men dedikerede dvd-afspillere kunne være dyre på det tidspunkt, så PS2-konsollens kombination af spil og dvd-afspilning var enormt attraktiv for prisbevidste forbrugere.

Konsolvariationer

PS2-konsollen udkom i flere formater i løbet af sin levetid, herunder en slankere formfaktor og mange farverige varianter som et alternativ til dens sædvanlige farve, mat sort.

PS2 "Slim"

Denne tyndere og lettere version af PS2-konsollen blev lanceret i slutningen af 2004 og var ikke kun pladsbesparende, men tilføjede også en ethernet-port på bagsiden for at gøre onlinespil mere tilgængeligt for PlayStation-spillere.

Senere modeller blev endnu lettere, og "Super Slim"-versionen af konsollen fra 2007 tabte yderligere 300 g.

PS2-farvevarianter

PS2 viste sin legesyge side frem med flere farvevarianter af "Slim"-modellen, der blev udgivet i forskellige regioner verden over. De omfattede hvid, rød, sølv, metalblå og en ikonisk pink version, der udkom i 2006.

PlayStations første skridt online

Onlinespil kom til PS2-konsollen i 2001 med tilføjelsen Network Adapter. Et væld af sport-, skyde-, racer-, rolle-, kamp-, pusle- og endda dansespil blev understøttet online, og den sidste officielle PS2-server, til Final Fantasy XI, var aktiv indtil 2016.

PS2 Network Adapter

Da onlinespil kom til PS2 i 2001, havde konsollen brug for en hjælpende hånd i form af PS2 Network Adapter, som passede perfekt ind bag på systemet. Med ethernet-porten tilsluttet var det tid til at spille over nettet.

Indførelsen af bagudkompatibilitet

En ny start

En ny konsolgeneration betød en ny opstartssekvens. Når brugerne tændte for deres PS2-konsol, blev de mødt af en række blokke, der voksede til tårne. Det var ikke et tilfældigt mønster, men repræsenterede antallet af spillede spil og den tid, der blev brugt på at spille dem.

"Kutaragi-san briefede os om et koncept, der lå uden for vores forestillingsverden, som en monolit, der svæver i rummet med jorden i baggrunden. Jeg opbyggede melodien med fire akkorder og en stabil harmoni, der udtrykte en simpel styrke og gav følelsen af at lande et sted fra rummet."

Udtalelse fra komponisten Takafumi Fujisawa til PlayStation Blog

Ikoniske PlayStation 2-spil

Nogle af alle tiders største spil blev født på PS2 og lyser stadig op på dine konsoller i dag. 

Ikoniske PlayStation 2-spil

Nogle af alle tiders største spil blev født på PS2 og lyser stadig op på dine konsoller i dag. 

Jak and Daxter

I Naughty Dogs action-platformspil er Jak og hans "ottsel" bedste ven Daxter – halv odder, halv væsel – på en mission om at stoppe et par onde vismænd, som vil forurene verden med ødelæggende mørk energi. 

Twisted Metal: Sort

Twisted Metals bilkamp udviklede sig til endnu mere kaos end i PS1-forgængeren og fik stor anerkendelse for udvalget af køretøjer og våben – inklusive den skræmmende Sweet Tooth i sin isbil.

Ico

Icos blide hovedbrud, følelsesmæssige tyngde og løb mellem mål – og væk fra onde skygger – gjorde dette action-eventyr til en grundpille på PS2 (og også et PS3-hit via en HD-remaster), og havde derudover også en enorm indflydelse på andre spil.

Ratchet & Clank

Det originale Ratchet & Clank er et 3D-platformspil med masser af action. Spillet introducerede spilverdenen til den vittige Lombax og hans mekaniske ven og deres forkærlighed for at give los mod Dr. Nefarious' djævelske planer.

Sly Cooper

Sly Cooper er et farverigt tegneserieagtigt snigespil, og det var et tidligt hit for Sucker Punch Productions, som senere udviklede inFamous og Ghost of Tsushima. Med stilfuld grafik og en givende spiloplevelse holder Slys debut stadig glimrende i dag.

Killzone

I dette førstepersonsskydespil i sci-fi-genren fra Guerrilla kæmper menneskeheden for sin eksistens mod invaderende Helghast-styrker på planeten Vekta. Spillet blev startskuddet på en serie, der strækker sig over PS2®, PS3®, PS4®, PSP og PS Vita.

God of War

Kratos' debut havde græsk mytologi som tema, og den ikoniske antihelt blev guidet af gudinden Athene på en hævntogt for at dræbe , den daværende krigsgud Ares, og i sidste ende overtage hans kappe. God of War I etablerede det, som serien er blevet bedst kendt for: storslået omfang, overvældende boss-kampe, og vanvittige kampsekvenser, der belønner stilfulde kombinationer med brutale udbrud.

Resident Evil 4

Resident Evil 4 blander intense skudvekslinger med overlevelsesgys og har et innovativt perspektiv, hvor man peger med pistolen hen over skulderen. Dette gav Capcoms serie et løft, der satte en ny standard for tredjepersons-action.

Shadow of the Colossus

Shadow of the Colossus foregår i en åben verden, ulig nogen anden, og har en minimalistisk spiloplevelse, der står i kontrast til de 16 komplicerede boss-kampe mod titlens kolosser. Det er et omsiggribende eventyr, men stadig en historie, der fortælles i god ro og mag.

SingStar-revolutionen

2004

Japansk udgivelse

11. december 2004

Nordamerikansk udgivelse

24 . marts 2005

Europæisk udgivelse

1. september 2005

Ovenpå PS2-æraens skelsættende succes, var det tid til at prøve noget nyt. PlayStation Portable tog spil i konsolkvalitet væk fra tv-skærmen og ud i verden som en håndholdt enhed. PSP kombinerede spiloplevelser i fuld skala med innovationer inden for onlineteknologi og medieafspilning, som var kommet frem med PS2.

Tag dit spil til nye højder

PSP tog verden med storm, da brugerne ikke blot fik et bærbart spilsystem, de kunne gå rundt med i lommen, men også afspilning af film i DVD-kvalitet og en MP3-musikafspiller. I løbet af sin levetid solgte PSP over 80 millioner enheder på verdensplan.

En hel ny måde at spille på

En lang række nye innovationer dukkede frem i kølvandet på, at spillerne fik PlayStation-spil i hænderne, herunder:

Universal Media Disc (UMD)

PSP-systemets mindre størrelse krævede et nyt format til dets spil: UMD. De små diske kunne rumme helt op til 1,8 GB data – nok til spil i fuld størrelse, spillefilm og musik.

Afspilning af multimedier

Spil var PSP's hovedfokus, men den var også en dygtig multimedieenhed med et væld af film og musik på UMD. Musik- og videosamlinger kan gemmes på systemlageret og gemmes som afspilningslister ved hjælp af Media Go-appen.

Trådløs onlineforbindelse

I dagene før smartphones gav PSP spillerne en håndholdt internetbrowser og mulighed for videoopkald via Skype-appen. Med den senere lancering af PlayStation Network lagde PlayStation Store en stor butik med spil, der kunne downloades, i hænderne på spillerne.

Infrastruktur vs. ad hoc-tilstande

© SNK CORPORATION ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES. ©CAPCOM