Sådan tilslutter og oplader du dine trådløse PULSE Explore™-earbuds

Find ud af, hvordan du tilslutter trådløse PULSE Explore™-earbuds til en PlayStation®5-konsol.

Sådan tilslutter du dine trådløse PULSE Explore™-earbuds til din PS5-konsol

Tilslut dine trådløse PULSE Explore™-earbuds til din PS5®-konsol med den medfølgende PlayStation Link™ USB-adapter. Den medfølgende USB-adapter kan parres med dine earbuds, lige fra de tages ud af kassen.

  1. Kontrollér, at PS5-konsollen er tændt.
  2. Sørg for, at begge dine earbuds er docket i opladningsetuiet.
  3. Indsæt USB-adapteren i en af USB Type-A-portene på din konsol.
  4. Fjern begge earbuds fra etuiet for at tilslutte dem til din konsol.
    Når de er tilsluttet, lyser statusindikatoren på adapteren konstant hvidt.
  1. Følg instruktionerne på skærmen for at afslutte opsætningen af dine earbuds.
  • Dine earbuds søger efter en forbindelse i 30 sekunder. Hvis de ikke kan finde en tilgængelig forbindelse, slukker dine earbuds. Tryk på PlayStation Link™-knappen på en af dine earbuds for at søge efter en forbindelse igen.
  • Du kan styre lydstyrken fra begge earbuds og din PS5-konsol.
  • Hvis der er andre parrede earbuds i nærheden af din PS5-konsol, som forsøger at oprette forbindelse, får du muligvis en meddelelse om PS Link-enhed i nærheden på skærmen. Følg instruktionerne på skærmen, hvis du vil oprette forbindelse.
  • Brug dine earbuds til at spille med PlayStation®VR2, når de tilsluttet din konsol. Hvis du har tilsluttet hovedtelefoner til dit VR-headset, skal du frakoble dem, før du bruger dine earbuds.

Sådan bruger du dine trådløse PULSE Explore™-earbuds

Sørg for at sætte dine trådløse PULSE Explore™-earbuds i ørerne som vist nedenfor. 

Vælg den ørepropstørrelse, der passer dig bedst og giver en god akustisk forsegling. Vælg din favorit ud fra fire størrelser, der medfølger i kassen. Der på forhånd monteret et par på dine earbuds.

For at kontrollere, om du bruger en passende ørepropstørrelse til dig, skal du prøve følgende: 

  • Sæt dine earbuds i ørerne, og prøv at tale højt eller gå i nærheden af en høj lydkilde. Lyd udefra skal lyde en smule dæmpet. Når du afspiller lyd, skal den være ens i begge earbuds. 
  • Lyt til musik med medium lydstyrke. Lyden fra begge earbuds bør lyde ens. 
  • Kontroller, at der er lidt modstand, når du fjerner dine earbuds fra ørerne. Dine earbuds bør ikke falde ud ved et uheld under brug. 

Sådan opdaterer du enhedssoftwaren til dine trådløse earbuds og USB-adapter

Opdateringer til dine trådløse PULSE Explore-earbuds og USB-adapter tilføjes, når du opdaterer systemsoftwaren på din PS5-konsol. Sørg for, at dine earbuds og adapter er opdateret til den nyeste version. Når der er en ny opdatering, skal du følge instruktionerne på skærmen.

Du kan også manuelt kontrollere og opdatere softwaren på enheden.

Sådan oplader du dine trådløse PULSE Explore-earbuds

Når du åbner opladningsetuiet, mens de trådløse PULSE Explore-earbuds er docket, blinker statusindikatoren for at vise batteriniveauet i dine earbuds. Hvis indikatoren blinker rødt, er batteriniveauet i dine earbuds lavt eller tomt.

  1. Dock dine earbuds i etuiet.
    Indikatoren på etuiet blinker langsomt orange under opladning.
  2. Vent på, at dine earbuds er opladet.
    Indikatoren slukker, når opladningen er fuldført.
  • Når batteriet i dine earbuds er tomt, tager det ca. 40 minutter at oplade dem helt. Hvis du vil bruge dine earbuds hurtigere, skal du lade dem oplade i 10 minutter for at bruge dem i 1,5 timer.

Sådan oplader du opladningsetuiet

Når du lukker opladningsetuiet, mens dine earbuds er docket, blinker statusindikatoren for at vise etuiets batteriniveau. Hvis indikatoren blinker rødt, er etuiets batteriniveau lavt eller tomt.

Du kan oplade dit etui fra enhver kompatibel USB Type-A-opladningsport med det medfølgende USB-kabel.

  1. Sørg for, at din enhed med USB-A-porten er tændt, f.eks. din PS5-konsol eller PC/Mac®.
  2. Slut dit etui til USB-A-porten med det medfølgende USB-kabel.
    Indikatoren på etuiet blinker langsomt orange under opladning.
  3. Vent på, at etuiet er opladet.
    Indikatoren slukker, når opladningen er fuldført.
  • Når batteriet i opladningsetuiet er tomt, tager det ca. 1,5 time at oplade helt.
  • Hvis du vil oplade etuiet, mens konsollen er i pausetilstand, skal du aktivere denne funktion.

Batteriniveau i dine trådløse PULSE Explore™-earbuds og opladningsetui

Statusindikatoren blinker på følgende måder for at angive batteriniveauet i dine earbuds og etuiet:

Fuldt
Grøn, 3 blink

Lav
Rød, 1 blink

Mellem
Orange, 2 blink

Tomt
Rød, hurtige blink

  • Du kan også tjekke batteriniveauet for dine earbuds og etuiet på din konsol ved at vælge Tilbehør i kontrolcenteret.

Har du brug for hjælp? 

Kontakt vores supportspecialister