Konfigurer HDR på PS4-konsoller 

Sådan konfigurerer du HDR på PS4-konsoller

PlayStation®4-konsol understøtter High Dynamic Range (HDR)-video-output til gameplay og videostreaming. Find ud af, hvordan du konfigurerer HDR for at nyde flere detaljer og farvedybde. 

Sådan aktiverer du HDR på PS4-konsoller

  1. Se brugervejledningen til dit TV for at finde den HDMI-port, der understøtter HDR-indhold.
  2. Gå til TV'ets indstillinger, og sørg for, at TV'ets HDMI-porte er indstillet til at vise HDR-indhold. TV-producenter refererer til HDR på en række forskellige måder:
    HDR, Wide Colour Mode, HDMI Enhanced Mode, UHD Colour Mode, Ultra HD Premium, Ultra HD deep colour.
  3. Brug et HDMI-kabel af høj kvalitet til at slutte PS4™-konsollen til den rigtige HDMI-port. Bemærk, at konsollen skal være tilsluttet direkte fra PS4 til TV'et for at vise HDR. Den kan ikke sluttes til en receiver eller switchboks.  
  4. På din PS4-konsol skal du gå til Indstillinger > Lyd og skærm > Indstillinger for video-output.
  5. I menuen Indstillinger for video-output skal du indstille HDR- og Deep Colour-output-indstillingerne til Automatisk.
  6. For videostreamingapps: Kontrollér, at indholdet er HDR-aktiveret. De fleste programmer har et indikatorikon.

Krav til HDR på PS4-konsol

For at kunne nyde HDR-funktioner på din PS4-konsol skal du sikre dig, at du har følgende:

  • 2K eller 4K HDR-kompatibelt TV, der understøtter HDR10-formatet.
  • PS4-konsol forbundet med et HDMI-kabel af høj kvalitet.
  • HDR-aktiveret indhold som en spiltitel eller videostreamingtjeneste (HDR-indstillinger skal muligvis aktiveres i app-menuen).
  • PS4-konsol opdateret til systemsoftware 7.0 eller nyere.
PS4 Pro: Videovejledning til indstilling af HDR

Understøtter mit TV HDR?

  1. På din PS4-konsol skal du gå til Indstillinger > Lyd og skærm > Indstillinger for video-output > Information om video-output.
  2. Hvis din skærm understøtter HDR, vil du se "Understøttet" under HDR-mærkatet.

Sådan justerer du HDR-indstillinger på PS4-konsollen

Du kan justere indstillingerne på din PS4-konsol ved hjælp af HDR-kalibreringsindstillingen:

  1. På din PS4-konsol skal du gå til Indstillinger > Lyd og skærm > Indstillinger for video-output.
  2. I menuen Indstillinger for video-output skal du vælge Juster HDR, og følge anvisningerne på skærmen.
Besøg onlinebrugerguiden for at få mere at vide om Indstillinger for video-output

Har du stadig problemer?

Hvis HDR ikke er aktiveret, efter at du har fulgt ovenstående trin, skal du gå til diagnosticeringsværktøjet PlayStation-værkstedet for at få adgang til de næste trin.

Har du brug for hjælp? 

Få hjælp og support til dine PlayStation-produkter.