Vigtige meddelelser om PlayStation®-produkter og -tjenester

Ophørte PlayStation-apps, -funktioner og -tjenester

Find ud af, hvilke funktioner der ikke længere er tilgængelige på din PlayStation-konsol.

Fra den 26. november 2024, eller indtil lager haves, vil PlayStation Camera-adapteren ikke længere være tilgængelig.

Fra den 12. september fjerner vi wallet-indstillingen for automatisk tilføjelse af penge. Denne funktion tilføjede tidligere automatisk penge til din wallet for at betale for tilbagevendende abonnementer eller forudbestilt indhold. Vi fjerner denne indstilling, da det ikke længere kræver penge i din wallet at betale for abonnementer og forudbestillinger, fordi vi trækker beløbet direkte via din betalingsmetode i stedet. Det har vi gjort i et stykke tid, og vi fjerner derfor muligheden for at slå dette til/fra for at gøre vores indstillinger nemmere at bruge.

Fra 13. november 2023 vil integration med X (tidligere kendt som Twitter) ikke længere fungere på PlayStation 5- og PlayStation 4-konsoller. Dette omfatter muligheden for at se indhold udgivet på X på PS5/PS4, og muligheden for at slå indhold op og se indhold, trofæer og andre gameplay-relaterede aktiviteter på X direkte fra PS5/PS4 (eller tilknytte en X-konto for at gøre det). Du kan få flere oplysninger om, hvordan du deler spiloptagelser fra PS5, ved at klikke her, og fra PS4 ved at klikke her.

Fra 7. juli 2023 er Spotify-appen ikke understøttet og tilgængelig på PS3-konsoller. Du kan stadig få adgang til Spotify-indhold på PS5-konsoller og PS4-konsoller samt alle andre understøttede enheder til Spotify.

Fra den 18. juli 2023 understøttes eller er PlayStation Video ikke tilgængelig på Blu-ray-afspillere fra Sony og tredjeparter samt smart-TV'er, der er fremstillet mellem 2009 og 2018. Du har fortsat adgang til dit indhold på din PS5-konsol eller PS4-konsol.

Fra efteråret 2022 understøttes funktionen Anerkendelser ikke længere på PlayStation 5. Funktionen har ikke oplevet det anvendelsesniveau, vi havde forventet, så vi er ved at refokusere vores indsats. Vi opfordrer fællesskabet til fortsat at sende positive budskaber til hinanden.

Trend Micro har givet Kids Safety/Web Security Service sikker adgang til internettet med en browser på din PlayStation-enhed – til PlayStation®3 i november 2007, til PSP® (PlayStation®Portable) i april 2009 og til PS Vita® i december 2011, og vil ophøre med at levere tjenesten fra den 31. maj 2023.

Fra den 11. maj 2022 kan indhold ikke længere overføres fra PS3-konsoller til PS Vita-systemer. Indhold kan stadig downloades direkte til PS3-konsoller eller PS Vita-systemer, eller det kan overføres via en PC.

Eksisterende PlayStation Plus-abonnementer påvirkes ikke af disse ændringer. Du kan få adgang til og downloade alt dit eksisterende PlayStation Plus-indhold.  Derudover vil du stadig kunne få adgang til det indhold, du allerede har købt, fra dine respektive enheder.

Hvis du vil logge på PlayStation Network på PS3-konsoller eller PS Vita-systemer, skal du nu bruge en adgangskode til enhedsinstallation.

  • Bemærk, at oprettelse af konto og visse funktioner til kontohåndtering nu kun er tilgængelige fra en PC eller en mobilbrowser. Dette er for at forbedre systemets overordnede ydeevne.

Fra den 27. oktober 2021 kan du ikke længere bruge et kredit- eller debetkort eller en betalingsmetode som f.eks. PayPal til at købe digitalt indhold eller tilføje penge til din wallet, når du besøger PlayStation™Store på din PS3™-konsol eller dit PS Vita-system. 

Hvis du vil købe digitalt indhold til din PS3-konsol eller dit PS Vita-system, skal du først tilføje tilstrækkelige midler til din wallet i PlayStation Store. Du kan tilføje penge ved at indløse et PlayStation Store-gavekort ved hjælp af et kredit- eller debetkort, PayPal eller andre tilgængelige betalingsmetoder via en stationær computer, mobilenhed, en PS4-konsol eller en PS5-konsol. 

Hvordan vil det påvirke spil, der har en butik i spillet? Kan jeg købe DLC i en butik i spillet?
Du vil stadig kunne købe indhold (herunder DLC) via butikkerne i spillet, men du skal bruge wallet-penge til  at betale for indholdet i PlayStation Store. Du vil ikke kunne bruge et kredit- eller debetkort eller andre betalingsmetoder som f.eks. PayPal til at gennemføre købet. 

Kan jeg stadig bruge PlayStation Store-gavekort på min PS3-konsol eller mit PS Vita-system?
Ja, PlayStation Store-gavekort kan bruges på både PS3-konsoller og PS Vita-systemer. Værdikuponer til produkter og abonnementer kan også bruges. 

Bemærk: Oplysningerne på denne side kan blive opdateret, så kig forbi med jævne mellemrum for at få nye opdateringer.

Efter den 31. august 2021 vil vi ikke længere sælge eller udleje film- og tv-indhold i PlayStation™Store. Se oplysningerne nedenfor om, hvordan du stadig kan få adgang til film- og TV-indhold, som du tidligere har købt via PlayStation Store, til on demand-afspilning.

PlayStation®5-konsol:

  1. Gå til Medier , og vælg Alle apps.
  2. Find og vælg Mine videoer. 
    Se efter PlayStation Video-logoet. 
  3. Download og åbn appen for at få adgang til dine film og TV-shows.

PlayStation®4-konsol:

  1. Gå til afsnittet TV og video i PlayStation Store.
  2. Find og vælg Mine videoer. Herfra kan du få adgang til dine film og TV-shows.

BRAVIA/Smart TV-app:

  1. Log på PS Video-appen. 
  2. Gå til afsnittet Mine videoer for at få adgang til dine film og TV-shows.

Hvad betyder det for dig?
Da PlayStation®Store til PlayStation®Portable (PSP) blev lukket i 2016, kunne du stadig udføre søgninger og foretage køb i spillet. Fra og med 6. juli 2021 kan du ikke længere udføre søgninger eller foretage køb i spillet.

Hvad med PSP-indhold, som du allerede ejer?
Du vil stadig kunne downloade PSP-indhold, som du tidligere har købt. Du kan downloade PSP-indhold, som du tidligere har købt, til din PSP ved at åbne Downloadliste på enheden.

Hvad med PSP-indhold, der kan købes i PS3- og PS Vita-butikkerne?
Du vil stadig kunne købe og spille PSP-indhold, der er tilgængeligt i PS3- og PS Vita-butikkerne. For PSP-indhold kan du imidlertid ikke længere foretage køb via butikken i spillet.  

Fra den 28. juni 2021 understøttes webfunktionen MyPlayStation ikke længere. Du har fortsat adgang til dit spilbibliotek, parties, venner, trophies og profiloplysninger på dine PS4- og PS5-konsoller eller via mobilen på PS App. Profiloplysninger og spilbibliotek vil også være tilgængelige på internettet via rullemenuen for profilen

Fra den 28. juni 2021* vil brugere på PlayStation Vita ikke længere kunne bruge meddelelser. Selvom meddelelser på PS Vita forsvinder, vil de stadig være tilgængelige for dig ved hjælp af chatten på PS5-konsoller, PS4-konsoller og via mobilen på PlayStation App.

*Ophøret starter den 28. juni 2021, men datoen kan variere afhængigt af området.

Mange tak, fordi du bruger PS Communities på din PS4-konsol. Fra april 2021 understøttes denne funktion ikke længere og er ikke længere tilgængelig på din PS4-konsol.

Du vil dog stadig kunne holde forbindelsen og bruge meddelelsesfunktioner og meget mere på din PS4 og PlayStation App.

Fra den 19. oktober 2020:

  • Du vil ikke længere kunne købe PS3-, PSP- og PS Vita-indhold, temaer eller avatarer i vores internet- eller mobilbutik. Du kan dog stadig købe PS3-, PSP- eller PS Vita-indhold på de respektive enheder.
  • Vi vil også afskaffe Ønskeseddelen, og alle varer på din Ønskeseddel vil blive slettet.

Eksisterende PlayStation Plus-abonnementer påvirkes ikke af disse ændringer. Du vil fortsat kunne få adgang til og downloade alt dit eksisterende PlayStation Plus-indhold.

Derudover vil du stadig kunne få adgang til det indhold, du allerede har købt, fra dine respektive enheder. 

Fra den 14. oktober 2020 er PlayStation Messages-appen til mobilenheder blevet integreret med PS App og vil ikke længere være tilgængelig separat. Download PS App til Apple- eller Android-enheder for at fortsætte med at sende meddelelser til dine venner.

Pr. 14. oktober 2020 er oprettelse af begivenheder ikke længere tilgængeligt. Du vil ikke kunne oprette nye begivenheder, modtage meddelelser om brugerplanlagte begivenheder eller få adgang til dine planlagte begivenheder.

Du vil ikke længere kunne oprette et fællesskab, der er tilgængeligt "Kun ved anmodning". Alle nye fællesskaber vil være tilgængelige for alle brugere. Opret en gruppe for at kommunikere med dine venner.

Spil sammen-funktionen er ikke længere tilgængelig. Du vil ikke kunne starte en Spil sammen-session fra Gruppe-skærmbilledet. Du kan fortsætte med at oprette grupper og tale med dine venner gennem gruppen.

Funktioner til oprettelse af underkonto og kontoopgradering er ikke længere tilgængelige på PlayStation 3, PS Vita og PSP. Du kan fortsætte med at oprette og opgradere børnekonti på PS4 og på internettet.

Pluto TV er ikke længere tilgængeligt på PlayStation 3.

Du kan fortsat interagere med Pluto TV på PlayStation 4-systemet, mobilenheder og internettet på https://Pluto.TV

Twitch er ikke længere tilgængeligt på PlayStation 3 eller PlayStation Vita.

Fra den 30. juni 2020* vil PlayStation 3-brugere ikke længere kunne sende og modtage meddelelser fra andre PlayStation-platforme og tjenester – det gælder for PlayStation®4 (PS4), PlayStation® Messages-appen, My PlayStation® og PlayStation®Vita. Bemærk:

  • Vigtige beskeder fra spil på PS3 bliver ikke længere vist på PS4 eller i PlayStation Messages-appen.
  • PS3-brugere kan stadig bruge meddelelsesfunktionen med andre PS3-brugere.
  • Brugere af PS4, PS Vita, PlayStation Messages-appen og My PlayStation kan stadig bruge meddelelsesfunktionen.

*Ophøret starter den 30. juni 2020, men datoen kan variere afhængigt af området.

Den 17. marts 2020 stopper Sony Interactive Entertainment PlayStation Communities-appen til iOS/Android-enheder.

Vi beklager ulejligheden.

Ustream-funktioner er ikke længere tilgængelige på PS4-systemet og Live fra PlayStation:

  • Udsendte spil til Ustream.
  • Visning af Ustream-udsendelser fra "Live fra PlayStation" på PS4-systemet, PlayStation App og PlayStation Vita (PS Vita). 

Spillere kan udsende spil via YouTube, Twitch og dailymotion, og de kan se disse udsendelser via Live fra PlayStation.

Vi beklager ulejligheden og sætter pris på din forståelse.

* Tidspunktet for ophøret kan variere afhængigt af regionen.

Fra 7. oktober 2019 er Facebook-integration ikke længere understøttet på PS4-systemet. Dette inkluderer Facebooks delingsfunktioner så som at poste gameplay- og trophy-aktivitet og funktionen for find venner. Vi beklager ulejligheden.

Fra januar 2018 er det ikke længere muligt at downloade Media Go-applikationen. Brugere, der har installeret appen, kan fortsat bruge den og få adgang til supportwebstedet, men softwaren understøttes ikke længere og vil ikke kunne downloades på ny, hvis du sletter den.

  • Twitter-applikationen 
  • "Near"- og "Live fra PlayStation ®"-applikationer 
  • YouTube-applikation
  • Facebook -applikation
  • Skype-applikationen 

Fra april 2017 udgår PlayStation™Video-tjenesten (tidligere kendt som Video Unlimited) på udvalgte Sony BRAVIA TV, video- og lydprodukter, der blev udgivet i 2013 og tidligere.

Kontakt Sony, hvis du har brug for flere oplysninger om de modeller, der vil blive berørt.

Vi beklager ulejligheden.

Fra og med september 2015 ophører spillene på PlayStation Mobile-appen.