Problemer med 3DS2-betalingsgodkendelse i PlayStation™Store

Har du haft problemer med en betaling, fordi du blev bedt om at indtaste sikkerhedsoplysninger under transaktionen? Det kan f.eks. være en engangsadgangskode (modtaget på din mobiltelefon) eller at svare på et sikkerhedsspørgsmål.

Dette sker som en reaktion på ny lovgivning fra EU's reviderede direktiv om betalingstjenester (også kaldet PSD2). Formålet med PSD2 er at øge sikkerheden omkring onlinebetalinger ved at sikre, at den person, der foretager en onlinetransaktion, er ejeren af betalingsmetoden.

Banker, kreditkortselskaber og betalingsinstitutter er ved at tilpasse deres sikkerhedsforanstaltninger til PSD2-standarderne. Den nye sikkerhedsstandard kaldes 3DS. 3DS er grunden til, at du bliver bedt om flere oplysninger.

Mens disse ændringer tages i brug, kan 3DS-godkendelsesfejl desværre medføre, at betalinger på spilkonsoller, herunder PlayStation®5 og PlayStation®4, bliver afvist. 

Hvis det er sket for dig, bedes du kontakte din bank eller dit kreditkortselskab direkte for at finde ud af, hvorfor en betaling er blevet afvist. Kontakt dem også for at få oplysninger om, hvornår deres 3DS-implementering vil fungere for spillekonsoller.

Vi forventer, at dette vil påvirke kredit- og betalingskort mere end PayPal og andre betalingsmetoder, vi accepterer. Indløsning af kuponkoder påvirkes ikke.

Hvordan kan jeg købe digitalt PS4- eller PS5-indhold?

Du bør stadig kunne gennemføre betalinger på konsollen ved hjælp af PayPal eller en anden alternativ betalingsmetode. Du kan også købe værdikuponer til din wallet, der kan indløses på din konsol, og derefter bruge pengene i din wallet til dine køb.

Alternativt forventes versionen uden for konsollen af PlayStation Store – som er tilgængelig via stationære eller mobile enheder – ikke at blive så negativt påvirket af 3DS-implementeringsprocessen, så du kan prøve at bruge dit kredit- eller debetkort til at købe indhold via en webbrowser.

Når du har logget på PlayStation Store og købt dit indhold, kan du gå tilbage til din konsol for at downloade det.

Hvad skal jeg gøre, hvis min betaling ikke klarer 3DS-godkendelse?

På nuværende tidspunkt forventes onlineversionen af PlayStation Store – som er tilgængelig via stationære eller mobile enheder – ikke at blive så negativt påvirket af PSD2-implementeringsprocessen. Hvis du ikke kan betale for indhold via PlayStation Store på din konsol, kan du prøve at købe digitalt PS4- eller PS5-indhold, herunder spil, add-ons og abonnementer, via en webbrowser.

Når du har logget på PlayStation Store via din stationære eller mobile enhed og købt dit indhold, kan du downloade det til din konsol.

Min betaling bliver afvist både på min konsol og på min stationære eller mobile enhed. Hvad kan jeg gøre? Hvor længe vil det fortsætte?

Kontakt din bank eller dit kreditkortselskab direkte for at få oplysninger om, hvorfor en betaling er blevet afvist. Kontakt dem også for at få oplysninger om, hvornår deres 3DS-implementering vil fungere for spillekonsoller.

Flere oplysninger

Det andet betalingsservicedirektiv (PSD2) er en ny EU-forordning, der indeholder nye krav til betalingssikkerhed. Det gælder for onlinevirksomheder, der modtager kortbetalinger, herunder PlayStation Store på konsollen. Det vil gælde for alle EU-lande, og det vil blive udrullet i flere trin.

SCA (Strong Customer Authentication) er en ny juridisk standard, der øger sikkerheden ved onlinebetalinger. Mange udbydere vil bruge 3DS 2.0 til at opfylde denne standard. 3DS kræver, at du indtaster yderligere oplysninger for at dokumentere, at du er ejeren af betalingsmetoden, før en betaling kan behandles. Det kan f.eks. være en engangsadgangskode, der sendes til din mobiltelefon, eller at du svarer på et sikkerhedsspørgsmål. SCA vil blive håndhævet i europæiske lande senest den 31. december 2020 med visse lokale variationer.

Gruppe 1: Januar 2021: 100 % af transaktioner i

Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Grækenland, Holland, Irland*, Island, Italien*, Kroatien, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Ungarn og Østrig

Gruppe 2: Marts 2021. 100 % af transaktioner i

Danmark og Tyskland

Gruppe 3: Juli 2021: 100 % af transaktioner i 

Frankrig

Gruppe 4: September 2021: 100 % af transaktioner i

Storbritannien og Nordirland 

* Datoerne for håndhævelse i Irland og Italien er under revision. PlayStation vil opdatere dem efter underretning fra de lokale myndigheder.

3DS 2.0 er en ny sikkerhedsprotokol, der er udviklet for at forbedre sikkerheden omkring onlinekøb ved at hjælpe med at bekræfte, at køberen er ejeren af betalingsmetoden. Den viser kunderne et skærmbillede, hvor de bliver bedt om at indtaste yderligere oplysninger, før de kan gennemføre transaktionen. Det kan f.eks. være en engangsadgangskode (OTP), der sendes pr. SMS fra din bank, og som du skal indtaste på skærmen, før betalingen kan godkendes. Banker kan tilbyde forskellige godkendelsesmetoder, for eksempel opkald til din fastnettelefon, mobilbank-app, ansigtsgenkendelse osv.

De mest almindelige godkendelsesmetoder på EU-markederne omfatter:

OTP – engangsadgangskode.

OOB – Out of Band. OOB-godkendelse kan bruge din mobilenhed eller mobilbank-app til at godkende transaktionen.

HW – hardwaretoken.

Storbritannien og Nordirland

  • SMS OTP + adgangskode
  • OOB-app

Frankrig

  • SMS OTP + sikkerhedsspørgsmål
  • OOB-app

Østrig

  • SMS OTP + sikkerhedsspørgsmål
  • OOB-app

Belgien

  • Nationalt id
  • SMS OTP + adgangskode

Italien

  • SMS OTP + adgangskode
  • OOB-app

Sverige

  • SMS OTP + sikkerhedsspørgsmål
  • Bekræftelse via national id-app

Holland

  • OOB-app
  • HW-token
  • SMS OTP sker trinvist

Tyskland

  • SMS OTP + sikkerhedsspørgsmål
  • OOB-app
  • Engangsadgangskode

Spanien

  • SMS OTP + sikkerhedsspørgsmål
  • OOB-app

Danmark

Hvis du oplever problemer under betalingen (i 3DS), skal du gå til nets.eu/3ds for at tilmelde dit telefonnummer og din eCom-adgangskode. Prøv derefter igen.

Har du brug for hjælp? 

Kontakt vores supportspecialister